Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
108 flydelse paa Bivejenes og de mindre Landevejes Tilstand. Meü om end disse aldrig vare saa flette, hellere maatte Bonden nogle faa Gange om Aaret flide sig frem og tilbage paa dem, end be; tynges med den nye Chanssee mellem de tvende Landstæder Vi- borg og Holstebroe. Dersom bønne stal fuldfores, saaledes som den er begyndt, da vil den ikke nær klrnne bekostes med en Tøn- de Guld. Og for hvem anlægges denne virkelig kongelige Vej? Ikke for Fragtvogne; thi Viborg og Holstebroe hente ikke Vare for hverandre. For Rejsende? De Faa, som her passere, knnne meget godt være tjente med den for en Snees Aar siden anlagte gode Landevej. Og Kalkmamdene i Dagbjerg og Monsted knnde lige saa godt, og dertil bedre sove'*) paa deres.gamle Sandveje, med de lette Læs, deres Heste have at trække, og som neppe < veje meer end 2 Tender Rug. Zeg har anseet det for min Pligt som landoeconomiff Skribent, at fremlægge saadant til forr haabet Overvejelse. i)g kan jeg her endnn meget mindre forbigaae et Project, hvis Udførelse vil forhaabentlig være saa meget lettere at fore- bygge, som det endnu ikke er begyndt, paa foreløbig Nivelleren nær — dette nemlig: ved en Canal at sætte Liimfjorden i Forr bmdelse med Randers Fjord, og det fra Udlsbet af Skals Aae op ad samme forbi Level Broe, Hersom, Hornum Vasehuus, vi- dere ad Grændsen mellem Norrelyng og Onsild Herreder, og mellem Nsrrehald og Svnderlyng Herreder, derfra gjennem det sidste vcster paa og hen til Noraae omtrent ved Lovstal i Me, delsom Herred — en Strækning af over 8 Miil. Dette Ter/ rains Beskaffenhed-er saaledes: Noget over en Miil fra Noraae er i Skjelgrovten (mellem Hammershøj og Skjern Sogne) det højeste Punkt — efter Nivelleringen 20 Alen over benævnte Aaes Overflade ved dette Vands Udlob i samme**) —paa begge Sider af hvilket der er Fald baade mod Vesten og Hsten. Jord/ ') De have nemlig den Sædvane: at naar de ere flere ifolge, vaa- ger kun den forreste Kudff; de efterfølgende overgive sig jevnlia til den sode Søvn. ") KonstedAae, der hvor Canalen fra Noraae skulde gaae ud i den, ligger—efter Nivelleringen —14 Alen højere end den sidste!