Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
109 bunden under og ved Siden af disse Vandlobs saavelfom næsten i denne hele Engstrakning er blod Torvejord, jevnt hen med Verldgunger. Bandloket selv fortjener ej engang Navn af Bæk, for det naaer Aaen ved Konsbed. Her er endnu samme blode og lose Bund ved Siderne lige til Spidsen af Norlyng Herr red. Herfra bliver Jordbunden noget fastere, og Aaens Oprens- ning og Udvidelse til Udløbet i Liimfjorden var rigtignok et oversLeligt Arbejde. Men det andet Stykke bagved! for at gjore dette sejlbart for Pramme eller Kaage, maatte ej allene graves og muddres, og al denne Mudder fores langt fra Bred- derne; men disse maatte ogsaa bolles (tommersættes) eller mu- res op, alt eftersom der gravedes; thi ellers sank det Hele snart igjen sammen. Tilmed, da Vandløbet er saa saare smaat, knude dette ikke selv holde Bunden istand — allermindst da det mod Hsten har saa ubetydeligt Fald. Bünden vilde da snart tilgroe, og gjore Sejladsen nmulig; med mindre man hvert andet eller tredie Aar vilde ved en Mndderpram lade den oprense. End- videre: enten maatte man paa den hsjeste Strækning gjore Car nalen 12 Alen dyb, hvilket vilde udfordre ganske artige Side- mure; eller og maatte man anlægge Sluser. Zeg veed ikke hvor host eller lavt man har ansiaaet Bekostningen; men saame- get veed jeg,'at ingen Ingenieur eller anden Sagkyndig paatog sig Arbejdet under een Tønde Guld, samt at de aarlige Udgiv- ter siden, med Muddring rc. ville fordoble Renterne. Men spsrge vi nn, hvor Renterne f7ulle komme fra? — thi Capitalen maatte nn eengang for alle ansees som begravet i Torvemosen — hvad Canalen egentlig stal bruges til? da kan herpaa intet andet svar res end: Dersom Beboerne i det sydlige af Rinds Herred og det østlige af Norlyng Herred hellere ville betale Fragt og Rejse paa Canalen og tilbringe 5, 6 Dage eller længere paa en saar dan Rejse, end age et par Lers Korn pack egne Vogne til Vi- borg eller Randers, og ende Nejsen paa een Dag — da kan der maaffce i gode Aar vanke Fragt for nogle hundrede Tonder Korn. Eller dersom Ejeren af Lindum Skov — den eneste af Betydenhed i hele Canalstrcrkningens Nærhed — fik isinde at hugge los t sin Skov, da kunde Sallingboerne faae Træ herfra