Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
109
bunden under og ved Siden af disse Vandlobs saavelfom næsten
i denne hele Engstrakning er blod Torvejord, jevnt hen med
Verldgunger. Bandloket selv fortjener ej engang Navn af Bæk,
for det naaer Aaen ved Konsbed. Her er endnu samme blode
og lose Bund ved Siderne lige til Spidsen af Norlyng Herr
red. Herfra bliver Jordbunden noget fastere, og Aaens Oprens-
ning og Udvidelse til Udløbet i Liimfjorden var rigtignok et
oversLeligt Arbejde. Men det andet Stykke bagved! for at
gjore dette sejlbart for Pramme eller Kaage, maatte ej allene
graves og muddres, og al denne Mudder fores langt fra Bred-
derne; men disse maatte ogsaa bolles (tommersættes) eller mu-
res op, alt eftersom der gravedes; thi ellers sank det Hele snart
igjen sammen. Tilmed, da Vandløbet er saa saare smaat, knude
dette ikke selv holde Bunden istand — allermindst da det mod
Hsten har saa ubetydeligt Fald. Bünden vilde da snart tilgroe,
og gjore Sejladsen nmulig; med mindre man hvert andet eller
tredie Aar vilde ved en Mndderpram lade den oprense. End-
videre: enten maatte man paa den hsjeste Strækning gjore Car
nalen 12 Alen dyb, hvilket vilde udfordre ganske artige Side-
mure; eller og maatte man anlægge Sluser. Zeg veed ikke
hvor host eller lavt man har ansiaaet Bekostningen; men saame-
get veed jeg,'at ingen Ingenieur eller anden Sagkyndig paatog
sig Arbejdet under een Tønde Guld, samt at de aarlige Udgiv-
ter siden, med Muddring rc. ville fordoble Renterne. Men spsrge
vi nn, hvor Renterne f7ulle komme fra? — thi Capitalen maatte
nn eengang for alle ansees som begravet i Torvemosen — hvad
Canalen egentlig stal bruges til? da kan herpaa intet andet svar
res end: Dersom Beboerne i det sydlige af Rinds Herred og
det østlige af Norlyng Herred hellere ville betale Fragt og Rejse
paa Canalen og tilbringe 5, 6 Dage eller længere paa en saar
dan Rejse, end age et par Lers Korn pack egne Vogne til Vi-
borg eller Randers, og ende Nejsen paa een Dag — da kan der
maaffce i gode Aar vanke Fragt for nogle hundrede Tonder
Korn. Eller dersom Ejeren af Lindum Skov — den eneste af
Betydenhed i hele Canalstrcrkningens Nærhed — fik isinde at
hugge los t sin Skov, da kunde Sallingboerne faae Træ herfra