Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
no
tnaastee ligesaa billigt som fra andre Skove. 211 anden Brug af
Canalen er utænkelig.
Dersom det er fortjenstligt, ved nye Opfindelser og Forflag
at gavne Staten: da kan det i det mindste ej fortjene Utak, at
advare mod kostbare og hensigtsløss Projecter. „Den Skilling
som spares er ogsaa fortjent."
XVII.
Dm Markfred og Hegn.
. A. Markfred.
Hvo der har sect de hidtil udkomne jydske Amtsbeffrivelser,
behover i denne Henseende' ingen yderligere Oplysninger om Viborg
Amt. Dog bemærkes: at Rapsen lader til i de sidste par Aar
at ville begynde en nye Epoche i denne vigtige Green af Landr
huusholdningen; hvorom mere siden.
Forordningen af 9de Zuli 1817 havde den priselige Hensigt
at bevirke den for et godt Landbrug nødvendige Fred. Men en
næsten tyveaarig Erfaring viser — at Hensigten ved dette Middel
er i Jylland aldeles forfejlet. Aarsagerne hertil ligge nar for
Hjnene.
Man havde ventet, ved strcengt paabudet Markfred, at kunne
virke til forbedret Landbrug; men man forvexlede Aarsag og Virk-
ning. Thi det forholder sig omvendt: forbedret Landbrug er det
netop som stal bevirke Markfred; thi da vorder denne en nød-
vendig Betingelse for hiint; den vorder 2llles Znteresse; og Lovr
bud ganske overflødigt. Man vilde ved et Trylleslag tvinge Bon-
den til hans egen Fordeel; men uden at udruste ham med de
Zndsigter og de Hjelpemidler, ved hvilke denne allene kan opnaaes.
Med Bondens Culturudvikling gjor man intet Spring; den maae
komme gradviis, og mere fremhjælpes end fremdrives.
Los Drive er ligesaa gammel som Qvægavl. For Udskift-
ningen vogtedes i Fælledskab, netop ligesom Jorden dyrkedes.
Fordi det sidste ophørte, fulgte ingenlunde deraf, at dette maatte
vorde Tilfældet med det første. Meget mere blev det, og maatte