Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Ill lange vedblive at være en Nødvendighed, uden Indskrænkning at afbenytte Stubbene og Eftergræsningen; hvis man ikke ffulde forr mindske sin Besætning, og derved undergrave Nodderne til sin oeconomisse Existents. Men det var ej allene Agrene og de bc; dre Enge, der for Bonden syntes at fordre LEvrets Opgivelse, men de store Kjær, Moser, Heder, Krat og Overdrev, af hvilke Jylland næsten overalt har saa stor Overflodighed, og som hidtil i det mindste kan siges at have været Basis for Heste- og Kvag- Opdræt til Salg — Provindsens rigeste og sikkrcste Indtægts- ftlbedet var disse vigtige Græsgange, som ikkun ved los og uindskrænket Drivt tilstrakkeligen kunde benyttes. Vist nok! derr for kurede og burde jo Agre og Hosiettttge ssaanes; og een ja flere Hyrder i en By vilde nok kunne betale Vogtelonnen; men mange Steder frembyder Localiteten dog herved store Vanskelig- heder. Men den stotste af alle er dog den: at faae flere hun- drede jordejende Bønder i en Egn til at vorde enige øm fuldstændig Markfred. Nogle have storre Fordeel af Ufreden; nogle ville ikke vare Braadsxe, og lægge sig ud med hine; Plura- liteten folger gammel Slendrian og den Minoritets som angiver , Tonen. Bemeldte Forordning betragtes næsten af alle her i Zylland som et farligt Vaaben i den Ondes Hænder; og den som betje- ner sig af samme som et nedrigt,- farligt og foragteligt Menneske. Og vist nok er det: at næsten ikke andre end Saadanne anvende Forordningen efter sin hele Strenghed. Enten tages en dybt ned- sat Mulct; eller Optagningspengcne gives tilbage, naar Vedkomr mende i en fastsat Tid ikke meer gjsr sig skyldig i Overtrædelse af Markfredcn. Men endnu flere tage flet intet af Frygt for Gjengjæld; saa at man her meget passende kan anvende Ordsproget: den ene Kniv holder den anden i Skeden. Efter den gamle Hegnsforordning af 29de Octbr. 1794 vare Mulcterne for smaae; men just derfor undsaae man sig heller ikke saa stort for at tage dem — dog kun naar der var fleet Skade, som desforuden blev erstattet. Nu da Boderne ere saa svære, at de vorde Velfærdssager, kunne paa eengang gjore den ene fat; tig og berige den anden, og ikke sjelden ere nærved at ndgjore