Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

112 be optagne Dyrs Værdie, blues man for at inddrive dem. Naar ogsaa Een tager fuldt ud af en Anden, kan han belave sig paa Gjengjald, hvis denne er muelig: man kvitter da, flutter Fred, og eet af de fornemste Vilkaar er altid, at man ikke mere paa nogen af Siderne maae tage ihuus; det vil sige, nt Ufreden paa Marken vedbliver paa det at Huusfreden kan vedligeholdes. Jeg har ovenfor fagt: at Forordningen kan vorde et farligt Vc.aben i siette Menneffers Hænder. Zeg vil bevise denne Paa- stand med nogle Exempler; til hvilke der haves Vidner i tusindetal. Nogle, som have ejet smaae Stumper Kjær, Krat, eller end- og Lynghede, hvor ingen Skade kan anrettes, have brugt disse Stumper som ordentlige Fælder, og have her fanget saalænge til Naboerne enten bleve tvungne til unyttig Vogtning, eller disse Snaphaner ved Bvnner, Trudfler eller begge Dele formaaedes til at gjore Ende paa Zagten. Za det er meer end rimeligt, at der findes dem, som have kjobt flige Parceller i den Hensigt at gjore dem til Faldgruber — eller Guldgruber. Nogle bruge at forføre Andres Tyende til forræderis? at overantvorde dem Hosbondens Livvare. Ondskab, Hervugjerrighed eller Vindesyge har da endnu ten Folge at demoralisere Tjenestefolk. Det er og skeet, at man har drukket Røgterne fulde, og derr efter bemægtiget sig en Flok Hoveder, som indbragte flere Hun- drede Rigsdaler. Rigtignok var dette kun Nepressaille; men man fik dog sin Maade knuget og ffuddet tilmaalt igjen. Og som det gjerne gaaer efter en udmattende Krig, hvor begge Par- ter have været omtrent lige stærke: man finder Fred og god For- staaelse tjenligst paa begge Sider, og den gode gamle Tingenes Orden bliver igjen oprettet. Andre ere gangne endnu et Skridt videre, idet de have ladet nogle Kjerve blive stagende længe efterat de vare vejrede nok, til Lokkemad for Andres Hoveder: og saaledes forvandlet et par Skjepr per Havre til Guldkorn. Nogle have brugt Natten til deres Operationer, og ej allene inddrevet lesgaaende Heste og Kreature paa deres Marker, men endogsaa lost de tøjrede, og trukket dem ind. Naar de saa blot har dem, forpligtes de jo ikke til at forklare eller bevise hvor- ledes ; hvilket ogsaa er i Favour af saadanne samvittighedslose