Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112
be optagne Dyrs Værdie, blues man for at inddrive dem. Naar
ogsaa Een tager fuldt ud af en Anden, kan han belave sig paa
Gjengjald, hvis denne er muelig: man kvitter da, flutter Fred,
og eet af de fornemste Vilkaar er altid, at man ikke mere paa
nogen af Siderne maae tage ihuus; det vil sige, nt Ufreden paa
Marken vedbliver paa det at Huusfreden kan vedligeholdes.
Jeg har ovenfor fagt: at Forordningen kan vorde et farligt
Vc.aben i siette Menneffers Hænder. Zeg vil bevise denne Paa-
stand med nogle Exempler; til hvilke der haves Vidner i tusindetal.
Nogle, som have ejet smaae Stumper Kjær, Krat, eller end-
og Lynghede, hvor ingen Skade kan anrettes, have brugt disse
Stumper som ordentlige Fælder, og have her fanget saalænge
til Naboerne enten bleve tvungne til unyttig Vogtning, eller disse
Snaphaner ved Bvnner, Trudfler eller begge Dele formaaedes til
at gjore Ende paa Zagten. Za det er meer end rimeligt, at
der findes dem, som have kjobt flige Parceller i den Hensigt at
gjore dem til Faldgruber — eller Guldgruber.
Nogle bruge at forføre Andres Tyende til forræderis? at
overantvorde dem Hosbondens Livvare. Ondskab, Hervugjerrighed
eller Vindesyge har da endnu ten Folge at demoralisere Tjenestefolk.
Det er og skeet, at man har drukket Røgterne fulde, og derr
efter bemægtiget sig en Flok Hoveder, som indbragte flere Hun-
drede Rigsdaler. Rigtignok var dette kun Nepressaille; men
man fik dog sin Maade knuget og ffuddet tilmaalt igjen. Og
som det gjerne gaaer efter en udmattende Krig, hvor begge Par-
ter have været omtrent lige stærke: man finder Fred og god For-
staaelse tjenligst paa begge Sider, og den gode gamle Tingenes
Orden bliver igjen oprettet.
Andre ere gangne endnu et Skridt videre, idet de have ladet
nogle Kjerve blive stagende længe efterat de vare vejrede nok, til
Lokkemad for Andres Hoveder: og saaledes forvandlet et par Skjepr
per Havre til Guldkorn.
Nogle have brugt Natten til deres Operationer, og ej allene
inddrevet lesgaaende Heste og Kreature paa deres Marker, men
endogsaa lost de tøjrede, og trukket dem ind. Naar de saa blot
har dem, forpligtes de jo ikke til at forklare eller bevise hvor-
ledes ; hvilket ogsaa er i Favour af saadanne samvittighedslose