Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
116 v Om He^n. ' *5voi- der er Fred, behøves intet Hegn; og hvor der er Hegn, inaae man frygte for Ufred. Da Lovgivningen har indrømmet Selvejere Jagtret under Betingelse af Indhegning, og saaledes opmuntret til samme; da det Kongelige Landhuusholdningsselstab har ved Præmier belonr net Indhegning: faa merae man have anseet samme for nodvenr dig ved et godt Landbrug; hvilken Anskuelse ei allene Landmænd nf højere agricnltorifk Dannelse, men ogsaa de simple Bonder beeile. Man saae derfor — især i de bedre Egne — mcd Ud- skiftningen eet Hegn rejse sig efter det andet; men — lidt efter lidt igjen at falde. Zorddiger vare de almindeligste; Steendiger ikke ualmindelige, ligesaalidet som i Skovegnene Niisgjcrrder. Af de forste sees nu allevegne de sammensunkne Levninger; ik- kun faa ere vedligeholdte; faa nye opsættes. Grsvter imellem Englodder er det Slags Hegn, som nu hyppigst opføres; meest maafkee for at aflede Vandet. At Zveren for denne Sag saaledes er kjslnet, maae have sin Grund, som ei kan være nogen anden end den: at Hegn alligevel ikke skaffede Fred: Faar respecters end ikke de bedste Zorddiger; mange Ferhsveder ikke heller. 15) Oven- 1S) Hegn reises nuomstunder^ikke saameget for at ffaffe Sæden Fred for Kreaturer, som for at ffaffe den Læ for Climacts barske Vin- de, og dette er vel den største Nytte af Digerne, især de beplan- tede, og dertil trænger Jylland særdeles meget. Det er almin- delig bekjendt, at Atmosphæren baade har en frugtbargjsrende Evne og en udtærende Egenflab, men for at Luftens frugtbare Stoffer skulle kunne forbinde sig med Iordsmonnet, maae de have, Ro dertil a: der maa være Lee; saaledes som Luften her uhindret stryger hen over de plørede Agre, kan den aldrig tilbørlig forene sig m,ed Jordsmonnet; derfor see vi ogsaa især hore isolerede Sakker, især dem med Leer, meest udtærede og magre. Jeg me- ner derfor, at ingen Steder ere Hegn mere at anprise end just i Jylland, og uden disse vil denne Provindses Production aldrig komme til at staae i noget Forhold til andre Steders. z Man sammenligne af Fyens lige gode Iorder med Iyllands, og man vil see Forskjellen; og dog kan Fyenboen forholdsviis