Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

117 ikjobet var alrsaa endog Jordsmonnet, som Hegnet optog, spildt. *) Dl de nye baade vel sarte og vel vedljgeholdte Hegn hore: de ved Herregaarden Fussingoe i Sonderlyng Herred, hvor ej allene Markerne have sine Udhegn, men ogsaa Indhegn be- finde sig mellem alle Indtægterne, heelt beplantede med Kurve- piil. Dog har jeg herved at bemærke: 1) at megen Jord (maar flee 2U Deel) herved gaaer tilspilde: 2) at saa mange flere Lej- ligheder til Snelæg herved gives, til megen Skade især for Vintersæden: og at følgelig 3) ikke øjnes Udvej til Erstatning af, Omkostningerne ved Opførelse øg Vedligehold af saadanne Mellemhegn. **) 16). I Lysgaard Herred, navnligen i Hørup, Levring og Mer- delen af Thorning Sogn, var i det sidste Aarti opfort mange gode og tildeels beplantede Hegn; hvilket vistnok, saalænge Agerr _______________ \ ikke gjodske saa stærkt som Jyden, hvilket tildeels kommer af den Maade, man begge Steder holder Qvæget paa om Sommeren. •) I Sverrig, hvor Landbruget har naaet en hoj Grad af intensiv , Kraft, hegnes almindeligt, hvor Skove ere i Nærheden - og det er Tilfældet over den storste Deel af Landet — med klovede Gran- og Fyr-Skjæller (en god jydfl Benævnelse for: en meget stor Spaan), i Halland med Steen, som opstables lose ovenpaa hinanden til en halvanden Alens Hojde. Disse tilkommer med Rette Navn af Llordiger;') thi man seer allevegne igjennem dem, og i en Frastand have de Udseende af colossalfk File«. Man sagde mig: at Kreaturene ikkeprovede paa at bryde dem, af Frygt for at Stenene ffulde falde ned paa deres Been; og virkelig saae jeg allevegne Syn for Sagen. Mon det danske Kvæg ikke kunde være ligesaa beskedligt? ' ) Af Pilene, som her kunne groe, er hos oS ingen Afsætning til Kurvemagerne. i«) Der er stridt nok om Fordelene og Skaden af levende Hegn. Det er forlængst afgjort, at Fordelen er den overveiende. Derfor burde vel Forfatteren have dømt anderledes om det smukke levende Hegn paa Fussingee Marker, der, naar Diet er trcettet af det jydffe Agerbrugs lavere Standpunkt paa store uindhegnede Fla- der, fryder det ligesaameget, som Stedets veldyrkede Marker. •) Bekiendte i Lolland under Novn of Kniplingsgierder. Selsk. Amn.