Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
128 heraf en naturlig Folge: at de maae være stettere. Dette træti; ger ikke til noje Udvikling; thi naar en Mand skal drive paa eengang — og det skal han jo, hvis han ej vil forsømme sit Eget — med tre Plonge f. Ex.: da hjelper fire gode Heste ham ikke saaledes som ser maadelige. De Heste, som falde i Amtets østlige Deel, ere af samme Race og Deskaffenhed som de i de tilgrcrndsende Herreder mellem Randers og Mariager Fjord: store (fra lo tfl 11 Qvarteer), fore af Krop og Been, brede af Bringe, og med regelmæssige .stærke Halse, samt i Almindelighed fri for Spat og Harcbeen. Krydset er ikke synderligt aUydende. De ere meget udholdende baade til Træk og Ridt. Hovedfarven spiller imellem Sort og Morkrsdt. Lyserode og stimlede ere sjeldne, og sandsynligen i senere Tider hidførte fra andre Egne. Hvide og gule ligesaa. Z Salling er Hovedfarven lysbrun med sort Mank og Hale, samt sort Rem mellem begge (Pidskebaand). De falde jcvnt hen hverken.faa hose eller velskabte, men dog fore og stærke. Z de flettere Egne af Amtet ere Hestene jcvnt hen fra 9 til 10 O.varteer hose, klodsede, og, naar de blive over 5 a 6 Aar, bagede. De ere alligevel ret gode Arbejdsdyr, men uaf- sættelige nden for de Egne, de tilhore. Bed Gaardene Vinderslevgaard, Palstrup, Allinggaard, og paa enkelte storre Bondergaarde, holdtes tilforn nogle saakaldte „Vildsmakker". De vare temmelig smaa, men fore, langhaarcde og rode af Farve. De gik ude hartad hele Vinteren, og skrabte Sneen af Lyng og Græs, aade Knopper og Kviste af Buske og Træer. Jeg har i min Ungdom ofte sect dem staae paa Bagr benene, sætte Forfodderne op paa Træstammen, og saaledes aft gnave Knopper og Spring. De vare udholdende, men langsomme til alt Arbejde. Hvorfra denne nu uddøde Hestefamilie forskrev sig, har jeg aldrig kunnet ndrede. Til Forædling af de indfodte Heste have flere kongelige Hingr sker verret indstaldede: saasom paa Aunsberg, Ulstrup cg flere Hovedgaarde; men af Bonder bleve de knn lidet brugte; ogidet Hele faldt kun faa Fol efter dem. Der er i de sidste Tider hort mange Klager over Hesteavr lens Forringelse i Jylland. Men denne Klage er, som saa