Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

127 være af de tørre; thi siid Græsning frembringer Sygdom. I alle Fald er det rigtigst at indbinde dem tidlig. Ej heller maae disse Dyr om Vinteren savne godt Foder: Boghvede, Nivelse, Halmhakkelse af Rug og Havre — der ej er torsken for nær — samt Hoe. Man regner almindeligt: at 4 Faar nære sig med een Koes Græsning — paa magre Jorder er Forholdet endnu meer i Favour af Faarene; og antages Indtægten af hvert Mor derfaar aarlig kun til 3 Nbdlr.,*) sees, at en vel holdt Faarer flok belønner sig godt. • At de nu her fremførte Grundsætninger, ikke ere blot theor retiske, men meget mere uddragne af Erfaringen, beviser sig derr> af: at de mere og mere udbrede sig i Praxis. For en Slægtalder siden horte Mejerie paa de større Gaar- be til Sjeldenhcdcrne; nu have færre af disse her i Amtet Stur behold; og kun ganske faa Studefedning; Fleertallet har deels Mejerie, deels Faarehold. XIX. Hesteavlen. Deune staaer i et bestemt Forhold til Landeriernes Bonitet. Og saaledes finde vi den fortriuligst i Hfterdelen af Sonderlyng, Mcdelsom og Lysgaard Herreder, samt i Nsrredelen af Fjends Herred og i hele Salling. Z Houlberg Herred svarer den ikke just jcvnt hen til Jordejendommene; men denne mindre gode Til- stand maae vist nok se-gcs: i Mangel saavel paa Selveje, som paa Hoveri-Frihed. Fasteren nemlig, som almindeligt modtager Stedet med Ber sætning af Heste, og igjen stal afgive det med samme, kan hverken vente at forefinde andre end blot arbejdsføre, og skott ter ej heller om at aflevere dem bedre. Hvor han desuden stal gjore Hoverie, er han nodt til at holde flere Heste, end hans egen Gaard udfordrer; og det er *) See videre henne om Faareavl!