Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
126 Koer kun haves til eget Huusbehov. Men Studehold er to Slags, og det væsentlig forfkjællige: Stalding og Fodring; Nogle forene dem begge. Hvilken Methode der giver storst Fordeel, derom ere Land- mandene endnu ikke enige. Forsvarerne af den forste mene: 1) at Fedestude altid stige over Indkjobsprisen — dette er vist nok sandt; men om de stedse stige saa hojt, at ogsaa 'Rornet vorder betalt, kan ej allene betvivles, men reeitt nd benagtes — 2) er disses kraftige Gjodning uundværlig til at holde de skarpe Jorder istand. Denne Paastand vil jeg hverken bestride eller bifalde; mer: allene bemærke: at til at bringe denne Sag i det Nene, kræves Forsøg, Sammenligninger og Beregninger, som ligge baade uden for min Magt og dette Værks Skranker. Med Hensyn til god og sikker Afsætning for dem som fede Kvæg, er Kjobenhavn et langt bedre Torv end Holsteen; jo nærmere altsaa ved Aarhnus og de andre østlige Sostcrder, jo fordeclagtigere for Fedning af Vinterstude og Feedgræsning af Koer. Nogle baade stalde og fodre, og forene saaledes begge Methoder. De ældste, største og bedst sommergrerssede kunne da med langt mindre Korn og temmelig tidlig paa Vinteren vorde tjenlige for Slagteren. Andre tage hertil deres Skudstude — det vil sige: dem af Foderstudene som Kjoberen skyder s: vrager — hvorved disse ogsaa svare Regning. Endelig bemærkes: at Somme stifte Besætningen hvert halve Aar, Andre een Gaitg aarlig, og endnu Andre men Færre holde dem længere. Hvilket er fordeelagtigst kommer meget an paa Græsningens Beskaffen- hed, med hvilke Kornsorter der staldes, *) samt Handclsconjuncr turerne. Den tredie Classe af Jordejendomme, de skarpe uden Græsningsenge eller Overdrev, egne sig ustridigt bedst til Faarecrvl. Om Sommeren vogtes da Faarene lose, den halve Dag yaa Agrene, den anden halve i Heden; men denne maa •) 3 Egne, hvor af Havre kun avles den graae, eller brogede (Flue- vinger) der ikke gaaer i Handelen, opfodres denne med Fordeel, ligeledes mislykket Byg — som da gjerne er fuld, af Spergel — saaog slet Tiendekorn.