Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
Koer kun haves til eget Huusbehov. Men Studehold er to
Slags, og det væsentlig forfkjællige: Stalding og Fodring;
Nogle forene dem begge.
Hvilken Methode der giver storst Fordeel, derom ere Land-
mandene endnu ikke enige. Forsvarerne af den forste mene: 1)
at Fedestude altid stige over Indkjobsprisen — dette er vist
nok sandt; men om de stedse stige saa hojt, at ogsaa 'Rornet
vorder betalt, kan ej allene betvivles, men reeitt nd benagtes —
2) er disses kraftige Gjodning uundværlig til at holde de skarpe
Jorder istand. Denne Paastand vil jeg hverken bestride eller
bifalde; mer: allene bemærke: at til at bringe denne Sag i det
Nene, kræves Forsøg, Sammenligninger og Beregninger, som
ligge baade uden for min Magt og dette Værks Skranker.
Med Hensyn til god og sikker Afsætning for dem som fede
Kvæg, er Kjobenhavn et langt bedre Torv end Holsteen; jo
nærmere altsaa ved Aarhnus og de andre østlige Sostcrder, jo
fordeclagtigere for Fedning af Vinterstude og Feedgræsning af
Koer. Nogle baade stalde og fodre, og forene saaledes begge
Methoder. De ældste, største og bedst sommergrerssede kunne da
med langt mindre Korn og temmelig tidlig paa Vinteren vorde
tjenlige for Slagteren. Andre tage hertil deres Skudstude —
det vil sige: dem af Foderstudene som Kjoberen skyder s: vrager
— hvorved disse ogsaa svare Regning. Endelig bemærkes: at
Somme stifte Besætningen hvert halve Aar, Andre een Gaitg
aarlig, og endnu Andre men Færre holde dem længere. Hvilket
er fordeelagtigst kommer meget an paa Græsningens Beskaffen-
hed, med hvilke Kornsorter der staldes, *) samt Handclsconjuncr
turerne.
Den tredie Classe af Jordejendomme, de skarpe uden
Græsningsenge eller Overdrev, egne sig ustridigt bedst til
Faarecrvl. Om Sommeren vogtes da Faarene lose, den halve
Dag yaa Agrene, den anden halve i Heden; men denne maa
•) 3 Egne, hvor af Havre kun avles den graae, eller brogede (Flue-
vinger) der ikke gaaer i Handelen, opfodres denne med Fordeel,
ligeledes mislykket Byg — som da gjerne er fuld, af Spergel —
saaog slet Tiendekorn.