Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
125 at leve; de have bet virkelig. En Mand, som i flere Aar har været i denne Stilling, haver gjort mig den ubestridelige Bereg- ning: at han selv har 18 Nbdlr. af hver Koe i Nettoprovenue, og endda det nødvendige til egen Huusholdning af Melk, Smor, Ost og Flcsk. En anden — selv Ejer af Gaarden — har det ene Aar med det andet godtgjort nt tjene 21 Nbdlr. pr. Koe; fraregnet alle Udgivter og egen Fornødenhed. Her have vi no; get at flaae af paa: Lad os endog antage en Middelfortjeneste af 16 Nbdlr.; saa vil ej engang den heldigste Studeholder tortie rose sig af en saadan. Men om vi endog rednccre Koeholdernes til 12 Nbdlr. pr. Styk; mon hiin kan lægge Haanden paa Hjertet, og trostigen rose sig af samme Fordcel i Gjennemsnittet af fiere Aar? Hermed at bryde Staven over Studehold (saavel Fode/ som Fedestnde) er ingenlunde min Hensigt, som siden stal vise sig. At Talen hidtil egentlig har været om de større Land- ejendomme, indsees lettelig; men hvad om disse er sagt, gjerl- der endnu i hsjere Grad om de mindre. Ogsaa er Bonden klog nok, saafremt han er i Besiddelse af gode Zorder, paa disse at holde sig allene til Malkekoer. Der gives endog dem, som ej engang selv opfostre deres Kviekalve til Koer; men finde større Fordeel ved at kjobe dem som saadanne. Dog kan man ikke give dette Medhold undtagen der hvor Ejendommen allene ber stager i Ager og SlaarLng; thi hvor der haves en Skovlod el- ler Lejlighed til anden los Græsning, maae Opdræt vist nok be- tale sig. Endelig er det en Selvfølge: at jo nærmere ved en KM stad, og jo storre og nærsommere denne er, jo fordeelagtigere er Mejeriet. Kan endog Melken her afsættes, da naner Fordelen sin Culminationspnnkt. At fede Ralve med sod Melk til Slagterne, er udenfor Sjælland en fletbcregnet Speculation. Vi komme nu til den anden Classe af Jordejendomme: skarp Agermark (eller dog de saakaldte lettere Zordcr) nied be- tydelig 'j&jær, (Overdrev eller andet Jordsmon, sol" er skikket til U?s Drivt for Fæhsveder. Her er Studenes Terrain. Her bor disse udgjore den egentlige Besætning, og