Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

130 De Anker, som fores paa den jydffe Bondes Heste-Tillæg og Behandlings skulle hernæst nærmere drøftes. klæring: Ieg er hverken indtaget for eller imod nogen af de om- handlede Hesteracer: jeg erkjender begges gode Egenskaber, og det kunde aldrig falde mig ind, at ønske den jydffe „Race" heelt om- byttet mod det saakaldte Fuldblod. Ieg vil heller ikke afsige no- gen Dom om Gavnligheden eller Skadeligheden af Indførelsen af det engelfle Blod, jeg vil opsætte denne min Dom — og gid An- dre vilde gjøre det samme — indtil vi, see hvad denne Krydsning forer til; og naar. Afkommet forst er 5 » 6 Aar gammelt kunne vi komme til denne Kundskab. Biser det sig da, at det er et Mis- greb, denne Blanding af jydff og engelfl Blod, da er der jo in- tet tabt for Landet derved; kommer man derimod til den Erkjen- delse, at det er den rigtige Maabe til at forædle og forbedre den jydske Hest, M maae vi jo være de Mcrnd taknemmelige, som bragte os nolens volens tit denne Erkjendelse. Nu til Forfatterens fremsatte Meninger. Naar Fors, siger, at Hesteavlen „staaer i et bestemt Forhold til Landeiendommenes Bonitet", saa maa vel denne Sætning forklares saaledes: at paa de bedre Egne findes det mere Tillæg, de fkvrste Heste og de kjod- fuldeste Dyr; thi neppe tor det vel antages, at de federe Egnes Heste ere af en anden Race end de magres; et heller at de forste ere mere udholdende end de sidste (hvad det sidste angaaer, da saae vi under Krigen, par de besværlige saakaldte „Baldbye Rei- ser," hvorledes Randers Egnens store fede Heste ofte i Udholden- hed maatte staae tilbage for de magrere Egnes mindre Heste). „De Heste som falde i Amtets østlige Deel ere af samme „Race (?) og Beskaffenhed, som de i de tilgrændsende Herreder „mellem Randers og Mariager Fiord"; denne Paastand vil jeg lade staae ved sit Mærd, hvad Nutiden angaaer, men jeg vil dog i denne Anledning gjore en Bemærkning. Den ostlige Deel af Sonderlyng Herred og navnlig Fussinge Gods var i Slutningen af forrige Seculum bekjendt for sine fær: deles velbyggede Heste, hvilket, efter gamle Mænds Sigende, alene hidrorte fra nogle fortrinlige Stodheste, som Eieren af Fussinge, Gehtimeconferentsraad Scheel Plessen, havde opstaldet paa denne Hovedgaard. Disse Hingste, forsikkrede Folk, som selv havde pas- set disse Dyr, bleve altid indkjobte enten fra det Frederiksborgske Stutteris eller fra Mcchlenborg. Ved Geh. Eonferentsraad Scheel Plessens Dod ophorte denneOpstaldrung af Stodheste paa Fussinge