Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

131 1) „Bonden bruger for tidligt sine Heste ril strængt Arbejde, og røgter deur ikke omhyggelig nok". Det forste og Egnens Hesteavl forfaldt mere og mere, inKil en af de Kgl. Landbeskelere, Halvblodshingsten Elles blev opstaldet paa Fussinge. Denne Hingst, saavelsom senere Halvblodshingsten Blackwood, gavnede atter særdeles Egnens Hesteopdræt; kun Skade, som en bekjendt Hestehandler sagde, at man for sildig kom til Erkjendelse af hvilken Skat man havde i den nævnte Elles. Den jydffe Hest ved Randers Egnen er meget udholdende, siger Forfatteren. Den jydffe Hest har tidligere været min Favo- rit, og det gior mig derfor ondt, at jeg ogsaa her stal giore nogle Indvendinger: den megen Skriven for og imod denne Hesterace har foranlediget, at jeg nærmere har søgt at komme til Kundskab om dens Egenskaber og sammenlignet den med andre Hesteracer, og denne Sammenligning synes at lede til at antage, at den jyd- ske Hest ikke er saa udholdende som der almindelig her troes. Hvorfor fores nu saa faae jydffe Heste til Sjrlland? — ikke alene for Modens Skyld, men fordi man antager den jydffe Hest for ikke udholdende nok. Man sporge Bognmændskarlene, Postil- lonerne, paa Routerne fra Kallundborg og Korsoer til Kjobenhavn, hvorfor de ikke bruge jydfle Hefte, og man vil bestandig erholde det Svar: „de ere ikke udholdende nok". Ieg spurgte nylig en holsteensk Hestehandler, som kjorte med to stumphalede Heste, hvor- af den ene .syntes at være meget ædel, hvorfor han ikke kjorte med jydffe Hefte; han svarede: „vi kjore helst med hanoveranske Heste, som ere mere udholdende". Skulde Gligr ikke vække Tvivl om vor kjære jydffe Hests Udholdenhed? Gid man kunde overbo- vise mig om, at den jydfle Hest var gjort Uret ved flige Fttringer! Pag. 128 siger Forfatteren, at „Hovedfarven hos Randers Eg- nens Heste spiller mellem. Sort og Mørkerødt". Ieg vilde hellere, naar man endelig skal opgive Farven, have sagt, at Sort, Bruunt (af dette Lods forffjellige Nuancer) dg Rodt, var det almindelige Lod for Egnens Heste. I Salling- florerer den egentlige Heste- avl mindre nit, end for et halvt Seculum siden. For Liden er Sallingboen mere Hesteopdrætter end Hestetilloegger; thi den storste Deel af de Dyr, som bringes til Marked, ere som Klodde opkjobte i andre Egne af Landet, og da Lysebruunt for Tiden er Modefarve, indkjober han mest Klodde af dette Lod. Forfatteren mener, at de Klager, som > den sidste Lid ere forte over den jvdste Hesteavls Forringelse, ere aldeles ugrundede, 9* . -