Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
131
1) „Bonden bruger for tidligt sine Heste ril strængt
Arbejde, og røgter deur ikke omhyggelig nok". Det forste
og Egnens Hesteavl forfaldt mere og mere, inKil en af de Kgl.
Landbeskelere, Halvblodshingsten Elles blev opstaldet paa Fussinge.
Denne Hingst, saavelsom senere Halvblodshingsten Blackwood,
gavnede atter særdeles Egnens Hesteopdræt; kun Skade, som en
bekjendt Hestehandler sagde, at man for sildig kom til Erkjendelse
af hvilken Skat man havde i den nævnte Elles.
Den jydffe Hest ved Randers Egnen er meget udholdende,
siger Forfatteren. Den jydffe Hest har tidligere været min Favo-
rit, og det gior mig derfor ondt, at jeg ogsaa her stal giore nogle
Indvendinger: den megen Skriven for og imod denne Hesterace
har foranlediget, at jeg nærmere har søgt at komme til Kundskab
om dens Egenskaber og sammenlignet den med andre Hesteracer,
og denne Sammenligning synes at lede til at antage, at den jyd-
ske Hest ikke er saa udholdende som der almindelig her troes.
Hvorfor fores nu saa faae jydffe Heste til Sjrlland? — ikke
alene for Modens Skyld, men fordi man antager den jydffe Hest
for ikke udholdende nok. Man sporge Bognmændskarlene, Postil-
lonerne, paa Routerne fra Kallundborg og Korsoer til Kjobenhavn,
hvorfor de ikke bruge jydfle Hefte, og man vil bestandig erholde
det Svar: „de ere ikke udholdende nok". Ieg spurgte nylig en
holsteensk Hestehandler, som kjorte med to stumphalede Heste, hvor-
af den ene .syntes at være meget ædel, hvorfor han ikke kjorte
med jydffe Hefte; han svarede: „vi kjore helst med hanoveranske
Heste, som ere mere udholdende". Skulde Gligr ikke vække Tvivl
om vor kjære jydffe Hests Udholdenhed? Gid man kunde overbo-
vise mig om, at den jydfle Hest var gjort Uret ved flige Fttringer!
Pag. 128 siger Forfatteren, at „Hovedfarven hos Randers Eg-
nens Heste spiller mellem. Sort og Mørkerødt". Ieg vilde hellere,
naar man endelig skal opgive Farven, have sagt, at Sort, Bruunt
(af dette Lods forffjellige Nuancer) dg Rodt, var det almindelige
Lod for Egnens Heste. I Salling- florerer den egentlige Heste-
avl mindre nit, end for et halvt Seculum siden. For Liden er
Sallingboen mere Hesteopdrætter end Hestetilloegger; thi den
storste Deel af de Dyr, som bringes til Marked, ere som Klodde
opkjobte i andre Egne af Landet, og da Lysebruunt for Tiden er
Modefarve, indkjober han mest Klodde af dette Lod.
Forfatteren mener, at de Klager, som > den sidste Lid ere
forte over den jvdste Hesteavls Forringelse, ere aldeles ugrundede,
9* . -