Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

135 Sidemands Træk (Gammeltræk) kortere; han spænder ben lkke for svært Lers; og han ffaaner den endnu en Tid for Ridning. Saaledes vorder dens Arbejde snarere en passende Indøvelse, en Slags Trainering, der indvirker gavnligt paa det unge Dyrs Sundhed, Muskelkraft vg — Avlekraft. At ikke Alle folge denne Middelvej mellem Forkjælelse og Forslæbelse; at f. Ex. Nogle ikke heller ere formuende nok til at fodre tilstrækkeligt i Forhold til Arbejdet, er jo unægteligt; men dette horer til Undr tagelserne; og saa ædel er den jyds7e Hests Natur, at selv Glid '' og Mangel sjelden magter at kvæle den; fra en saadan tid- lig og haard Skole udgaaer endda mangen dygtig Rytter- og Vognhest. Hestens Røgtning eller Pleje er derimod alminde- ligt ganske mønsterværdig. Den jydffe Bonde elsker sin Hest som sig selv: stal der ædes, drikkes, hviles, har Hesten forste Prio- ritet i alle disse Goder. Er Hesten svedig, og der stal holdes, tildæknes den strax; er den meget ophidset og torstig, vandes den mcd megen Forsigtighed; fejler den der allermindste, sogeö øjeblikkelig Hjelp for den, og Dyrlæger konsuleres eller hentes Mile borte. Her spares ingen Bekostning: hvad Bonden ved; fomnwr, da troer jeg ganste vist, at Aporhekeren har flere Ne- / cepter fra Dyrlæger end fea Mennest'elæger. Bonden fodrer yp- perligt : giver god og til Arbefder afpasset Fode, smaa men mange Givter, tidlig og sildig — om Vinteren ved Lys — om Mor- genen staaer han op, giver sine Heste og lægger sig igjen; om Aftenen faae de Nadvere tvende Gange efter at han selv hal- nydt den. Krybben holdes altid reen; paa Strøelse spares ikke. . Enhver der ikke saaledes omgaaes sine Hefte, x nedsætter sig selv tidligt, (hvorledes var ikke Hr. Pinds rode 3 Ttars Wallak over- traineret ved sidste Randers Wæddelob, og hvor hurtig tog den sig ikke op efterat den kom ud af Trainering?) saa har jeg dog den Formening, at disse Halvblodsheste forst ere rigtig udviklede og smukke i deres 5te og 6te Aar. Efter alt hoad jeg har seet og hort og læst, troer jeg det ret test af mig, at holde mine Folhopper til en Fuldblodshingst, for at det ikke skal gaae mig som det gik Fussingc Bonder med Hing sten Elles — at jeg skal angre, for sildigt, ikke at have benyttet det Gode man bod mig.