Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

136 betydeligt i Almuens Ane, og kan — hvrs han er meget ustaan- som — erhverve sig Titel af „Mgboddel". Za man gjor her- fra Slutning til Mandens hele Caracteer: „hvem skulde han gjjøve godt?" — hedder det — „han er jo et Skarn mod det Umælende". Dog denne tro Skildring mangler ej heller sin Skygge: naar Hesten vorder gammel, og ikke ansees at kunne fortjene sit Vinterfoder, vorder dens sidste Efteraar stundom saare strængt: den maa arbejde om Dagen, saalcrnge Ploven kan komme i Zorden, og selv soge sin Fsde om Natten under alle Vejrets Besværligheder, indtil omsider en Kugle ender dens Nod. Al- ligevel gives ogsaa herfra mangfoldige Undtagelser, og sjelden drives Strængheden til det Pderste; ja der gives ikke faa Bon- der, som ej engang nænne at sælge deres udlevede Heste til saa- dan Udslæbning, men skyde dem allerede inden de vorde forar- mede. Den værste — og det en meget almindelig — Mangel ved Hestens Nogt, er hensigtsmæssige Stalde: de ere nemlig for m^rke og kvalme; ligesom og Spiltougene gjerne ere for snevre.19) 2) Bonden seer ikke saa meget paa gode Wingster til Bedækning, fom paa Nærheden og godt Rjøb. Dette be- nægter jeg aldeles, hvad de rette Hestetillægsegne vedkommer. Denne Ankepost har formodentlig sin Oprindelse deraf, at Bonr den ikke gjerne føget de kongelige Hingster (formedelst deres ri tv gere Avledygtighed) og endnu nodigere Fuldblodshingsterne (deels formedelst den ham for hose Betaling; deels formedelst disses Fejl; deelö fordi han ej kan afsætte Tillægget til Hestehandlerne). ") Forf. finder første Deel af denne Änke sand, den anden kun halv ' sand. Heg finder derimod forste Anke ubefoiet, men sidste sand. I Almindelighed kan man ikke sige, at den jydffe Bonde spcen- der sin Klod for tidlig for, er heller at den anbringes til strængt Arbeide. At Hesten begynder at arbeide lidt med, allerede i to Aars Alderen, især paa den skaansomme Maade Iyden udforer dette, finder jeg meget gavnligt; derimod er den unge Hests Rogt, naar man herved ikke alene forstaaer Fodring, mindre god. Man strigler saaledes sielden eller aldrig, man strser ikke, eller dog ikke tilstrækkeligt; man opbinder Follet strax i en meget snever Baas ved en altfor hoi Krybbe.