Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

140 bestemt indenlandsk Race haves ikke; men hver Egn — (tørre og mindre — har sine, ofte næsten umærkelige Afamdringer. Engellændere og Portugisere have ogsaa indtrængt sig i Sviner stien; og det er muligt til ingen Skade. Vist nok er det, at disse holdes lettere, ere triveligere, og fedes med mindre; tuen saa opnaae de paa den anden Side langt fra ej den Størrelse som vore egne. Ej heller veed jeg, om de levende kunne gaae som courant Handelsvare. 1 Af de ægte jydske udfores mange syd paa; men Antallet har jeg ikke kunnet bestemme, saalidet som .Værdien, da jeg derover ej har været saa heldig at erholde de fornødne Oplysninger. Naar dette Dyrs Nogt var ordentligere og mere forstandig indrettet, da vilde det indtage en hojere Plads i Huusdyrenes Række. Men — i btt mindste Bondens — almindelige Slem drian er denne: Svinet tojres om Sommeren, og faaer noget — lidt nok — Suurmelk og Valle til sit Græs. NaarMvret er opgivet, flaaes det los, og maae sorge for sig selv lige til ,hen paa Foraaret i sin Hosbonds og andres Møddinger, for Lar bederene, og ved at omrode Gader og Marker, da det ofte ikke ringes. Kun det der stal siagtes, sættes paa Stie, og faaer 3 a 4 Zbt. grottet Korn (meest Byg, men i Hede-Egnene Rug); kun Colonisterne paa Alheden, og enkelte Bsnder andre Steder give dem Kartofler. XXI. Om Havedyrkningm. Herom er — hvad Dondestayden angaaer — lidet at sige, eller snarere Noget om Zntet. Haver ere saagodtsom vbekjendte Ting lige indtil Navnet; thi hvad der af faadant haves, hedder Baalgaard (Kalgor) a parle poliori — rettere parte unica. Et Stykke Jordsmon af fra | Fjerdingkars til et par Skieppers Areal, helst norden for Zsterraden — der hos Gaard- mænd gjerne Udgjor den nordlige Flos — ved Smaahuse oftere men ikke altid mod Syden, indhegnet med enkelt Steendige,