Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
141 Jordvold eller Hedetorv, udgjsr en almindelig Bondehave; (Und- tagelserne skulle siden anføres). Paa eller tæt inde ved Hegnet findes, dog i tilbørlig Afstand, nogle enkelte Piil, Hyld, Rsnr - ner, vilde Blommer, mosgroede Stikkelsbær, som intet bære. Aronkaal — ligemeget af hvilket Slags —, og hvortil man selv ofte avler Froet, indtager Havens største Rum; i hvis eensr formige Udseende som oftest kun eet eller flere Bistader give no- gen Afvexling. Er Pladsen storre, end behoves til Kaal for Kjokkenet — Kreaturene faae intet heraf, uden naar man vil fange losgaaende Heste — saa er det ovrige gjerne bevoxet med Græs til at stage i en trang Vending og tage i Vognen til en Rejse, eller og til derpaa at tøjre en Kalv eller et par Faar, eller til at blege Lærred. Sjeldcn findes nogle Pletter, der skulle ligne Bedr, hvor man stroer lidt Persille- og Gulerodfroe, og overlader saa til Hønsene, hvormeget af samme stal groe; og det vorder altid lidt nok. ^ogle have et par Smaabuske Pur- løg, der sorge for fin egen Tilværelse, samt noget Peberrod hist og her i de fugtigste Steder. Findes her endnu et par Kirse- bærtræer (af de almindelige sorte, satte af Nodffud) og et par ZEbletraer, som naturligviis intet bare, da Græs og Nalder og andet Uf rub raade for Pladsen, da har man Skyggetegning gen af en almindelig Bondehave. Der hvor man endnu ej er kommen saavidt med Kartofler, at man dyrker dem i Marken, anvises dem og et Rum i Haven. Aarsagerne til denne Havevæsenets jammerlige Tilstand ere: 1) Naar undtages Grsnkaal, har Bonden ikke synderlig Smag for Havevæxter; 2) han anseer dem ikke for noget Surrogat isterdetfor andre Fødevare, men for et blot Kkyderie, som hver- ken matter eller giver Næring; 3) ynder han endog een og an- den Sort, da kan han i Kjobsterderne og paa Markeder virkelig for^Spotpriis*) forsyne sig med det lidet han behøver, af Log til Slagteris, af Gulerødder, Persille, Porrer og Timian til Kjsdsuppe, som for ham er en sjeldcn Kost, og — Slagtetiden fraregnet — alleneste Gildemad; 4) forstemer han ikke at 6c; *) Frugterne koste ham ikke mere end Frøet.