Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
141
Jordvold eller Hedetorv, udgjsr en almindelig Bondehave; (Und-
tagelserne skulle siden anføres). Paa eller tæt inde ved Hegnet
findes, dog i tilbørlig Afstand, nogle enkelte Piil, Hyld, Rsnr -
ner, vilde Blommer, mosgroede Stikkelsbær, som intet bære.
Aronkaal — ligemeget af hvilket Slags —, og hvortil man
selv ofte avler Froet, indtager Havens største Rum; i hvis eensr
formige Udseende som oftest kun eet eller flere Bistader give no-
gen Afvexling. Er Pladsen storre, end behoves til Kaal for
Kjokkenet — Kreaturene faae intet heraf, uden naar man vil
fange losgaaende Heste — saa er det ovrige gjerne bevoxet med
Græs til at stage i en trang Vending og tage i Vognen til en
Rejse, eller og til derpaa at tøjre en Kalv eller et par Faar,
eller til at blege Lærred. Sjeldcn findes nogle Pletter, der
skulle ligne Bedr, hvor man stroer lidt Persille- og Gulerodfroe,
og overlader saa til Hønsene, hvormeget af samme stal groe; og
det vorder altid lidt nok. ^ogle have et par Smaabuske Pur-
løg, der sorge for fin egen Tilværelse, samt noget Peberrod hist
og her i de fugtigste Steder. Findes her endnu et par Kirse-
bærtræer (af de almindelige sorte, satte af Nodffud) og et par
ZEbletraer, som naturligviis intet bare, da Græs og Nalder
og andet Uf rub raade for Pladsen, da har man Skyggetegning
gen af en almindelig Bondehave. Der hvor man endnu ej er
kommen saavidt med Kartofler, at man dyrker dem i Marken,
anvises dem og et Rum i Haven.
Aarsagerne til denne Havevæsenets jammerlige Tilstand ere:
1) Naar undtages Grsnkaal, har Bonden ikke synderlig Smag
for Havevæxter; 2) han anseer dem ikke for noget Surrogat
isterdetfor andre Fødevare, men for et blot Kkyderie, som hver-
ken matter eller giver Næring; 3) ynder han endog een og an-
den Sort, da kan han i Kjobsterderne og paa Markeder virkelig
for^Spotpriis*) forsyne sig med det lidet han behøver, af Log
til Slagteris, af Gulerødder, Persille, Porrer og Timian til
Kjsdsuppe, som for ham er en sjeldcn Kost, og — Slagtetiden
fraregnet — alleneste Gildemad; 4) forstemer han ikke at 6c;
*) Frugterne koste ham ikke mere end Frøet.