Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
143 Videre bor nævnes Hornbekkerne (ostligst i Sonderlyng Her- red) der allerede for flere Aar siden have havt Urtehaver paa 1 til 2 Tdr. Lands Størrelse, og, tillige med Christrupperne paa den anden Side, været Randrusiensernes Amagere. Hovedkaal er deres fornemste Product. Her tæt ved, t Taanum Sogn, er af en nu bortdod lært Gartner (1806) anlagt en endnu stsrre Have, som ej allene frembringer finere Jordfrugter, Asparges, Jordbær, Sellerie o. s. vv men og har en god Deel Frugttræer, tilligemed en fortrinlig Planteskole for saadanne, af hvilke for billig Priis ere solgte mange til Omboende, og flere forte til Torvs i Randers. De største og skjsnneste Herregaardshaver findes ved: As- mildklostcr, Ulstrup, Thiele, Bistum, Ørslevkloster, Corsoegaard, Lcrkenfeld, Lynderupgaard, Bidsrrup, Eskjer og Kjeldgaard. I den sidste findes en Sjeldcnhed, som vist nok er eneste i sit Slags: tvende, til fem Alens Højde og Arms Tykkelse opfredede Træer af — Gyvel! (Sparlium scoparium, nu: Genisla scopa- ria). Med sine store ffjonnc Kroner af lange gro.lne Naale og dejlige gule Blomster vilde de være Pragtstykker i en kongelig Have. Kjeldgaard Have fortjener saamegen mere Opmærksomhed, som det maa have kostet meer end almindelig.Mose og Taalmor dighed, at fkaffe den Lee for de skarpe Vesten- og Nordenvinde, for hvilke den der paa Nordpynten af Salling er udsat. Blandt forsvundne Herligheder mindes jeg med Veemod: Haverne ved Aunsberg, Hald, Vindumovergaard og Allinggaard. Den forste ndmerrkede sig ved sin Størrelse og ægte franste Stiil; den anden baade ved Størrelse, og ved sin — i det mindste i Jylland — mageløse Beliggenhed; den tredie var ind- hegnet med en 4 Alen hos Brandmuur, og den fjerde havde er fyrsteligt Orangeriehuns. Begge de sidste vare anlagte af een Mand — den af Mange og selv af hans mange Bonder sav- nede Arnold de Fiffer. „Nu ligge de alle i Græs eller Gruus" „under Tidsler og Nælder — —"