Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
176 Hvor Væv findes — og det er Tilfældet i de fleste Gaarde og Huse, i somme af de fsrste to — der væves naturligviis hjemme; men hvad der væves ude, derfor betales for 1 Alen Hørlærred fra 3 til 5 ß. med Skjon — for.Blaarlærred fra 2 til 3 g, med Dito. Vreden er almindeligt 27 Tommer, nogle ogsaa derover, men lidet under dette Maal. Vævningen er tæt og servn; Randers Halle har vel ej heller i denne Egn været uden gavnlig Indvirkning paa Lærredets Godhed og Liighed. Fleerheden bleger selv sit Lærred, vg det ret godt; kunstige Blegemidler (Kalk o. s. v. ere ubekjendte). Z Hvidding Bye Vor- ning Sogn findes en Blegdam, hvor narlig flere tusinde Alen bleges mod Erlæggelse af 1 ß. pr. Alen til Blegevogteren; men Kogning eller Bygen forrette Ejerne selv. Jeg skulde meget snste at kunne give en Sandheden ligesaa nar kommende Udsigt over Totalproductet af Lærredsindustrien som af Uldbinderiet; men jeg mangler hertil en Tabel som Kel- lers. Thi ved at spørge sig for hos Almuen, eller som i Bin- deegnen gjennem Anthoriteterne for nogle Aar siden skete, hos Sognefogderne, kan man være vis paa, at Opgivelserne altid blive meer eller mindre under Sandheden; da Vedkommende bag saa- danne Sporgsmaale troe at opdage Aspecter til en ny Skat. Der- er altsaa ingen anden Vej, end saa her saa der at samle Data, og siden, saa godt man kan, stave og lægge sammen. Dette har jeg saa ofte og paa saa mange Steder gjort, at mit Overflag forhaabentlig ikke stal vare væsentlig fejlagtig. Udsæden af Hsrfroe i de 10 fortrinligste forhen nævnte Horsogne kan anflaaes til I^Skp. pr. Td. Hartkorn. Vel saaer en af de større Gaardmænd i Almindelighed kun omtrent 1 Skp.; men hans Tjenestefolk (hvoriblandt ofte egne voxne Dorn) faae hver I til 1 heel Skp. Sæd. Smaagaardmernd og Boelsmamd saae i Forhold til Hartkornet mere, og Hnusmernd endnu nicer (ofte 1 Skp. Hor til 1 Skp. Hartkorn), saa at Hartkornet og Hyrsæden staae i et omvendt Forhold. S de omhandlede 10 Sogne a) plovdrivende Bonder 200) I,) Huusm-nd med fara‘<«S‘*««*>>« ^6ti0 Udsæden af Horfrpe vil belobe sig til........... . . . . 300 —