Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
176
Hvor Væv findes — og det er Tilfældet i de fleste Gaarde
og Huse, i somme af de fsrste to — der væves naturligviis
hjemme; men hvad der væves ude, derfor betales for 1 Alen
Hørlærred fra 3 til 5 ß. med Skjon — for.Blaarlærred fra 2 til
3 g, med Dito. Vreden er almindeligt 27 Tommer, nogle ogsaa
derover, men lidet under dette Maal. Vævningen er tæt og
servn; Randers Halle har vel ej heller i denne Egn været uden
gavnlig Indvirkning paa Lærredets Godhed og Liighed.
Fleerheden bleger selv sit Lærred, vg det ret godt; kunstige
Blegemidler (Kalk o. s. v. ere ubekjendte). Z Hvidding Bye Vor-
ning Sogn findes en Blegdam, hvor narlig flere tusinde Alen
bleges mod Erlæggelse af 1 ß. pr. Alen til Blegevogteren; men
Kogning eller Bygen forrette Ejerne selv.
Jeg skulde meget snste at kunne give en Sandheden ligesaa
nar kommende Udsigt over Totalproductet af Lærredsindustrien
som af Uldbinderiet; men jeg mangler hertil en Tabel som Kel-
lers. Thi ved at spørge sig for hos Almuen, eller som i Bin-
deegnen gjennem Anthoriteterne for nogle Aar siden skete, hos
Sognefogderne, kan man være vis paa, at Opgivelserne altid blive
meer eller mindre under Sandheden; da Vedkommende bag saa-
danne Sporgsmaale troe at opdage Aspecter til en ny Skat. Der-
er altsaa ingen anden Vej, end saa her saa der at samle Data,
og siden, saa godt man kan, stave og lægge sammen. Dette har
jeg saa ofte og paa saa mange Steder gjort, at mit Overflag
forhaabentlig ikke stal vare væsentlig fejlagtig.
Udsæden af Hsrfroe i de 10 fortrinligste forhen nævnte
Horsogne kan anflaaes til I^Skp. pr. Td. Hartkorn. Vel saaer
en af de større Gaardmænd i Almindelighed kun omtrent 1 Skp.;
men hans Tjenestefolk (hvoriblandt ofte egne voxne Dorn) faae
hver I til 1 heel Skp. Sæd. Smaagaardmernd og Boelsmamd
saae i Forhold til Hartkornet mere, og Hnusmernd endnu nicer
(ofte 1 Skp. Hor til 1 Skp. Hartkorn), saa at Hartkornet og
Hyrsæden staae i et omvendt Forhold. S de omhandlede 10 Sogne
a) plovdrivende Bonder 200)
I,) Huusm-nd med fara‘<«S‘*««*>>« ^6ti0
Udsæden af Horfrpe vil belobe sig til........... . . . . 300 —