Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
185
4. At lade 4 lærte Horsvingere paq Self7abets Bekostning
med de dertil ndforderlige Solde rense Beboernes hjemmeavlede Froe.
Selffabet vil herved faae en Ubgivt af over 500 Rbdlr.
Der er meer end Haab om, at denne Opofrelse vil bare ffj-nne
Frugter.
C* E^Zang- og SengeAceder.
Med Hensyn til denne Deel af Horindnstricn kunne vi int);
dele Amtets Landboere i tvende Hoved-Klasser: Den som forfar-
diger allcflags. Uldem, Hverken- og Larrcdstsjer, og den som
kun forferrdiger de tvende forste Slags af eget Avl.
Til den forste horer hele den forhen beskrevne ^ørindustrier
egn, til den sidste horer Uldbinderiegnen. Til en tredie Klasse
kan endnu henregnes de Egne hvor den sidstnævnte Industrie ikke
drives videre end til eget Brug, og den forste mecst eller næsten
allene af kjobt Materiale.
A.
Naar vi trække en Linie fra Gudenaae ved Ulstrup nord
paa om ved Skjern-Kirke, derfra nordvest om ved Rødding,
og saa N.N.O. til Hersom Aae, saa horer alt det som af Amtet
ligger esten for samme: i Medelsom, Sonderlyng og Nerlyng
Herreder til denne Klasse (See om Hsrindustrien Pag. 172). Den
forferrdiger af egne Produktioner: Hor- og Blaar- og Sækkelær-
red (disse meest af Skage- eller Skjcrtteblaar) saavel til eget
Brug som til Salg, videre: Vadmel og Hverken- eller Hvergarns-
tøj (Uldent Trendegarn og Horgarns Zsiert) til Gang- og Senge-
klæder — hvoraf og en ikke ubetydelig Deel til Salg; endelig
ogsaa Hestedækkener, Mandshuer, Strømper, Strompcbaand (alt
Uldent) samt Lommer og Halsklæder, m. m. Det bor ikke lades
ubemærket: at paa de senere Aar bliver Tvist — bande ufarvet
og farvet — mere og mere anvendt til Gangklcrder; og ikke
dette endda saa urimeligt, eftersom det virkelig her haves som
oftest til lettere Priis end Uldgarn. Imidlertid er det kun de
mere Velhavende, som anvende Tvist, og det næsten allene til
eget Brug, Hjemmefarvet vorder saagodtsom siet Intet; og
dette endda formeget; thi Farvematerialerne dertil kjobes af Rjsb-
stædfarverne, eller-hos en Kjobmand efter hans Recept. Naar
altsaa Farverne skulle være ægte (ikke falme eller forandres) og