Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

186 varige, da indseeö lettelig: at Hjemarbejdere ikke kunne concurrere med Farvere af Profession med deres storke Dygtighed og storre besparende Indretninger og Redffaber. Endda haver den drivtige Bondekone Klæderne til Sengene, og Klæderne til Kroppene frit, og tilmed et velfortjent Overskud til at føje sit Kjons meer end almindelige Hang til Pyntelighed og Penhed; ja tilmed i Læddikerne een og anden „stor Skilling" at uddele engang i Vedstemoderstolen. Hvor ofte hore vi ikke — see vi ikke Klage over Bondekvindernes Luxus i Klædedragt? medens Karlfolkcne nojcs med den ældgamle nedarvede National- dragt. Men hvem er det der forarbejder Klæderne for begge Kjon? det er det svagere; skulde dette da ikke kunde tilkomme ctt Sløjfe eller et Silkeklæde som Flittigheds Belønning? Zeg veed en nygift Bo-.)ekone, som med sikker Selvbevidsthed sagde til sin over de stigende Afgivter mistrostige Mand: „see du bare til at Gaarden kan blive staaende paa sin Ende, og lad mig om Skatr terne." „Og disse hjertestyrkende Ord kunne Tusinder af jydffe Bondehustruer uden Pral gjore til deres. Jeg har kjendt og kjender saare mange af mine egne Sognekoner — og de ere ikke de eneste — paa hvis Skndsmaal jeg fnldtrostig tor strive Salo- mons Ord: „hun frygter ikke for fit Huus for Snee, thi alt hendes ^uusfolk er klædt i dobbelte Alæder. gjor kosteligt Linklæde og sælger det, og overantvorder 'Kjøb; manden Belte. Hun æder ikke Brød nteb Ladhed. ^un smiler ad den tilkonimende Tid". B. Til denne Klasse maae henregnes hele Uldbinderiegnen i Amtet, saaledes som den ovenfor er afgrandset. Her frembrin- ges da ved Huusflid det hvortil forbruges Uld allene: vel ogsaa Stmstedelen af de rene Herproductioncr, saavelsom de der ere sammensatte af begge Naturproducter. Bel avles ogsaa en ikke ubetydelig Masse af Hor i selve denne Egn, at sige: dens bedre Deel, Lysgaard østre Herred med nogle flere Strækninger paa Hstkanten; 'men her kjobes alligevel en meget betydelig Deel reenskjættet Hør, dog mindst i den vestlige Deel af Lysgaard og Fjends Herreder, hvor endnu jevnligt brnges uldne Skjorter og Lagener — de forste af Mange ikkun om — Dagen.