Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
187 Ogsaa kjobes noget Lærred paa Markederne, især Viborg Toftmarked; men fordeelt paa saamange Huusholdninger, er det for de enkelte ikke nogen meget folelig Udgivt. - Men langt foler ligere er den til udenlandske Tøjer: Bombasin, Gingham, med mange flere, af hvilke Kvindekjonnct i denne Egn forbruger en hojst betænkelig Qvantitet og nden Sammenligning langt mere end i hine. Det er et ganske almindeligt Syn, især paa den yngre og nygivte kvindelige Bondealmue, at see Bombasins Trojer og Kjoler, Bomuldshalsklæder og- ternede Grnghamshatte — de sidste endog ved Markarbejde. Kniplinger ere saavel her som der en stauende Artikel i Modejournalen. C. I denne Klasse indsiutte vi den hele øvrige Deel af dog under flere Gradationer. Hverst staaer Salling Land, hvor Almuen ej allene forfcrrdiger alle uldne Varer af egen Frembrin- gelse; men ogsaa en meget stor Deel Blandingstsjer baade til eget Forbrug og til Salg, samt en endnu langt stsrre Qvantitet nf Hørlærreder ogsaa til Salg, og det af ret god Bonitet; men Herren kjobes, paa lidet nær, af Kjsbmændene i Skive. Herefter kommer Houlberg Herred, der vel ikke sælger synder- lig Lærred, men ikke heller kjober. For nogle Aartier siden er her udgaaet en lille Bigreen af Industrie: Vævning til Salg af flere Slags Bændler. Den maae altsaa ikke have været meget indbringende. Nederst satte vi den nordre Deel af Fjends Herred, den nordvestlige af Norlyng, og hele Ninds Herred. Z det sidste især har den kvindelige Hunsflid været saa langt tilbage, at der for faa Aar siden næsten intet Hor blev kjobt, men derimod Lærred, og det endda meest bleget. Nu begynde dog Enkelte at saae nogcl, men almindelig vorder vel Horserden aldrig i denne skarpe Egn, med mindre Bonden kunde faae i Hovedet at saae Hor i sine Enge. Hsr, Gjodebyg, og 2 Kjcrve Havre, saint derpaa 3 å 6 Aars eller længere Leje med paasaaet Flojelsgræs, vilde bringe mangfoldige af disse uformuende og tildeels fattige Landboere til en hidtil aldrig anet Velstand. Som en særdeles Mærkelighed maae det og ansees: at det