Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
187
Ogsaa kjobes noget Lærred paa Markederne, især Viborg
Toftmarked; men fordeelt paa saamange Huusholdninger, er det
for de enkelte ikke nogen meget folelig Udgivt. - Men langt foler
ligere er den til udenlandske Tøjer: Bombasin, Gingham, med
mange flere, af hvilke Kvindekjonnct i denne Egn forbruger en
hojst betænkelig Qvantitet og nden Sammenligning langt mere
end i hine. Det er et ganske almindeligt Syn, især paa den
yngre og nygivte kvindelige Bondealmue, at see Bombasins Trojer
og Kjoler, Bomuldshalsklæder og- ternede Grnghamshatte — de
sidste endog ved Markarbejde. Kniplinger ere saavel her som der
en stauende Artikel i Modejournalen.
C.
I denne Klasse indsiutte vi den hele øvrige Deel af
dog under flere Gradationer. Hverst staaer Salling Land, hvor
Almuen ej allene forfcrrdiger alle uldne Varer af egen Frembrin-
gelse; men ogsaa en meget stor Deel Blandingstsjer baade til
eget Forbrug og til Salg, samt en endnu langt stsrre Qvantitet
nf Hørlærreder ogsaa til Salg, og det af ret god Bonitet; men
Herren kjobes, paa lidet nær, af Kjsbmændene i Skive.
Herefter kommer Houlberg Herred, der vel ikke sælger synder-
lig Lærred, men ikke heller kjober. For nogle Aartier siden er
her udgaaet en lille Bigreen af Industrie: Vævning til Salg af
flere Slags Bændler. Den maae altsaa ikke have været meget
indbringende.
Nederst satte vi den nordre Deel af Fjends Herred, den
nordvestlige af Norlyng, og hele Ninds Herred. Z det sidste
især har den kvindelige Hunsflid været saa langt tilbage, at der
for faa Aar siden næsten intet Hor blev kjobt, men derimod
Lærred, og det endda meest bleget. Nu begynde dog Enkelte
at saae nogcl, men almindelig vorder vel Horserden aldrig i denne
skarpe Egn, med mindre Bonden kunde faae i Hovedet at saae
Hor i sine Enge. Hsr, Gjodebyg, og 2 Kjcrve Havre, saint
derpaa 3 å 6 Aars eller længere Leje med paasaaet Flojelsgræs,
vilde bringe mangfoldige af disse uformuende og tildeels fattige
Landboere til en hidtil aldrig anet Velstand.
Som en særdeles Mærkelighed maae det og ansees: at det