Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

188 lille nordlige Segment af Rinds Herred — Svingelberg Bye, *) binder — saavelsom det tilgrcrndsende Vognsild Sogn — uldne Vare til Salg. Vel anvendes hertil kun Vinteraftenerne; men maaskee dette heller ikke er saa fejl da Sommeren kan have nok i sit eget Arbejd. Disse Dindetojer gaae til Aalborg. At der endelig her i Amtet som vel i alle andre, bindes Halm; lobe, Serdelobe, Foderkopper, Hestepuder — hvor Siv nemlig haves i nærliggende Vande — Vidiekurve (af riafbankede og nkogte Kviste) Vognknrve; i Lyngegnene Tojre af Revlingeriis, med fiere Smaasager — dette kan vel ikke med fuld Foje henregnes til almindelig Hunsflid, eftersom det er kun Enkelte som hist og her giver sig af med saadant. Til Slutning bemærkes: at de sidstopregnede Haandarbejder rigtignok ere allene Mandsbestillinaer. Men da det fim i Neger len ere gifte Mænd (og det Huusmænd og Indsiddere) som befatte sig hermed; da kun i Bindeegnene Mandkjonnet er sysselsat om Aftenen: saa maae jeg for den ovrige Deel af Amtet istemme mine Forgængeres (i Amtsbeskrivelser) Klager. Til at afhjælpe disse veed jeg intet tjenligere Middel end ved fiere Slags Opmuntringer og Belønninger at faae Mandr kjonnet sysselsat de lange Vinteraftener med at væve hvad Bvindekjsnnet spandt. *) Dette ligger udenfor Herredets naturlige Grændser, nemlig Norden for Lerkenfelds Aae, som et stedsevarende sørgeligt Minde om den siden 1660 svækkede Jorddrotsvælde. Det var nemlig Svingelberg Kirke, som Erik Lykke lod nedbryde, for af dens Mure at opbygge den endnu tilværende østre Floj af Lerkenfelds Borggaard. Sog- net stak han ligesaa egenmægtig ind under Besterbolle; og Præ- sten, som ivrede mod dette Tyrannic, lod han ved sin egen Birke- dommer domme fra Livet, og — halshugge i Treskjællet mellem Svingelberg, Bognsild og Farsoe Sogne — om jeg husker ret — Aar 1576.