Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
189
XXIV.
Om udmoerkede Agerdyrkere.
Jeg maae oprigtige« bekjende: at jeg har været meget tvivl-
raadig med Hensyn til Behandlingen af det her opgivne Stof.
Denne Tvivlraadighed avledes allerførst ved at raadforr mig med
mine Forgængeres Skrivter, og navnligen Manden, hvorpaa de
havde stræbt at lose denne ualmindelig svære Opgave.
For det Fyrste horer hertil en fuldstændig Specialkund-
skab om ethvert enkelt, stort og lidet Landbrug i et heelt Amt,
hvor der kan findes 5;6000, og flere. Er man nu ikke i Besid-
delse af en saadan Kundskab — og hvo er det? — og altsaa
maae for størstedelen forlade sig paa Andres Beretninger; da lø;
ber man i en uundgaaelig Fare for at faae disse ogsaa ufuldstæm
dige, som Resultater af overfladiske, ecnsidige Undersøgelser og
Bedømmelser, maaskee endog af Gunst og Ugunst. For at. kunne
rigtigen bedømme et enkelt Landbrug, er det sandelig ikke nok:
at adspørge Brugeren selv een eller endog flere Gange, at see
hans Ager, hans Enge, hans Besætning. Her udfordres et fleer-
aarigt stadigt Bekjendtfkab med hans hele Drivtsmaade i alle
dens Dele, og med Nettolldbyttet som den giver; thi dette sidste
bliver dog den eneste sikkre Gradestok til at bestemme hans sande
Værd som Landoeconom. Det er mig ikke nær nok, at jeg fjern
der en Landmands agriculturiske Principer, hans System — hvis
han har et saadant — i dets Heelhed og alle dets Enkeltheder,
hans Drivtsplan; men jeg maae ogsaa kjende Systemets Passen-
hed for hele Localiteten, og Planens Udførelse og dens Nesnb
tater — ikke i eet Aar, men i en Nakke af Aar. Nu, dette
Kjendskab kan jeg vel erholde — men til hvormange?
Og heraf flyder da for det Andet: at jeg, naar jeg vil
være sikker i mine Beretninger, ikkun bør holde mig til de Faa,
jeg kjender, og forbigaae de langt Flere, til hvem mit Kjendffab
mangler den fornødne Udstrirkning og Tid; og som dog maaskee
kunne fortjene at staae i samme Rubrik som hine.
Overalt: lad os frille os for $jiic det store Ensemble, som
udfordres for at skaffe velfortjent Hæderstitel af „udmærket Ager,'
dyrker!" Det er intet enkelt System for <n partiel Green af