Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
197 men hvælvet eller buet foroven, for at hindre Nedstyrtning, om man skulde komme Zordfforpen for nær.*) Trugene, som bru- ges til Kalkens Udbæring, ere temmelig smaae; og det forekom- mer mig ikke utvivlsomt: at med tohjulede Karrer maatte een Arbejder udrette ligesaameget som to eller tre; hvorved jo var snare betydeligt vundet, eller besparet; sthi det er de mange Bær rere, som især fluge saameget af Fordelene. Naar nu Blegen er udbaaret og henlagt paa en fri Bakke, ligger den her i nogen Tid, vendes imellem, og torres af Sol og Vind, hvorved den følgelig vorder lettere af Vægt. Derpaa kjeres den til Ovnene, Z- Miil eller saa omtrent, i Nærheden nf Byerne. Her ligger den atter nogle Dage, for end bedre at beredes til Brænding. Ovnene ere anlagte (indgravede) i Siderne eller Skrænterne af Bakker, og opmurede af store Kampesteen til Bakkens Hsjde — en 7, 8 Alen og derover. De ere omtrent af samme indr vendige Brede paa den ene Kant, nemlig fra Mundingen indad, men noget smalere paa den anden, saa de have et Omfang af en Snees Alen. Viden er lige til det overste, og Murene per- pendiculcrre. Bagtil ind mod Bakken er den højest, og skraaer nedad mod Udsiden til henved den halve Hojde. Her foran er den heelt aaben lige fra Bunden oven ud til omtrent 2 Alens Brede. Oventil er den ligeledes ganske aaben. Fyldingen med Kalkstene steer saaledes: inderst anstiller man en Træbue i en opadvendt Halvcirkel. Op om denne stabler man nu de storste Kalkstene; dog saaledes at de hvile paa hver? andre og ikke paa &«cn; thi dennes Bestemmelse er kun, at give Hvælvingen den rette Form. Nu flyttes den længere ud; man bygger videre over; og saaledes lige til Mundingen, der forsynes med en dobbelt Zernrist. Nu vedbliver man at stable Kalkstene ovenpaa, ej allene til det Hverste, men et par Alen *) En saadan vides kun eengang i Mands Minde at være indtruf- fen — jeg troer 1775 — hvorved tre Arbejdere bleve levende be- gravne; men det er kun faa Aar siden, at en Plovmand, som laae og sov paa Marken, sank ned og mistede Livet.