Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

198 hvjere op i en rund Spids. Den overste Steen, der som en Hat dækker Pyramidens kaldes „e Kukman" (Gjsgen). Naar Vejret nu er bekvemt, (hverken for stærk Negn eller Blæst) begynder Brændingen. Til en Ovn — de tage mellem 130 og 150 Steen — udfordres 80 Bonderlers Lyng, der sat- tes i tvende Stakke i passende Frastand fra Mundingen. Den kastes eller forkes i lose Bundter (Biller) nit) i Hvælvingen, som i snevreste Forstand hedder Ovnen. Og nu ildes uafbrudt i 4 Dogn — helst fra Tirsdag til Loverdag Aften; Søndagen over staaer Brændingen hen for at afkøles. Mandag Morgen begyn- der man at „loft" ø: aftage de yderste Steen af Toppen og ned med den udvendige Side; fordi disse ere knn halvt brændte eller mindre. De lægges tilside til næste Brænding. Herpaa indfinde sig Vognene, som ffulle bortkjore Kalken til Salg. Disse til- hore ikke Ovnenes Ejere; men andre Bonder i Sognene og Omegnen. Maalingen skeer saaledes: Kjoberen stopper selv Stenene i Tsnder; hvorunder han vrager og tilsidekaster dem, som ikke ere rigtigt gjennembrændte, og som robe sig selv ved deres forholds- mæssig større Tyngde. Naar den fulde Tonde er hældt i Vogr nen, staaer Een der, og foretager nok en Dragning; men Pror bnctet heraf henlægges under Vognen, til Maaling og Ombyte ning ved Læsningens Ende. 5 Tønder — aldrig nicer ej heller ruindre — udgjore et Læs. Man seer af det Forestaaende, at de egentlige Ralkmænd (Kalkkjsrere fra denne Egn) ikke fave med andre end gode Vare; og at de i bet mindste fra Ovnen have et godt knuget og skuddet Maal. Men kommer her en Fremmed, som ej er indviet i Beregningens og Maalittgens My- sterier, og lader Kalkejeren maale og læsse, da hænder det let: at han faaer for Lidt i Henseende til Maal og for Meget' i Hen- seende til Vægt — altsaa færre og flettere Vare. Den svede Kalkmand derimod har ej allene gode Vare; men han forstemer og saaledes at udiuaale dem igjen naar han kommer i andre Eg- ne, at hans 5 Tonder blive til 6 og derover. Naar man alt- saa ikke finder Lyst til at skjcrndes nred ham om enhver Steens Lægning i. Skjeppen eller Tsuden, og man derhos kan ffjonne paa Læsset, at han ikke har solgt synderligt undervejs (en Skjeppe