Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
198
hvjere op i en rund Spids. Den overste Steen, der som en
Hat dækker Pyramidens kaldes „e Kukman" (Gjsgen).
Naar Vejret nu er bekvemt, (hverken for stærk Negn eller
Blæst) begynder Brændingen. Til en Ovn — de tage mellem
130 og 150 Steen — udfordres 80 Bonderlers Lyng, der sat-
tes i tvende Stakke i passende Frastand fra Mundingen. Den
kastes eller forkes i lose Bundter (Biller) nit) i Hvælvingen, som
i snevreste Forstand hedder Ovnen. Og nu ildes uafbrudt i 4
Dogn — helst fra Tirsdag til Loverdag Aften; Søndagen over
staaer Brændingen hen for at afkøles. Mandag Morgen begyn-
der man at „loft" ø: aftage de yderste Steen af Toppen og ned
med den udvendige Side; fordi disse ere knn halvt brændte eller
mindre. De lægges tilside til næste Brænding. Herpaa indfinde
sig Vognene, som ffulle bortkjore Kalken til Salg. Disse til-
hore ikke Ovnenes Ejere; men andre Bonder i Sognene og
Omegnen.
Maalingen skeer saaledes: Kjoberen stopper selv Stenene i
Tsnder; hvorunder han vrager og tilsidekaster dem, som ikke ere
rigtigt gjennembrændte, og som robe sig selv ved deres forholds-
mæssig større Tyngde. Naar den fulde Tonde er hældt i Vogr
nen, staaer Een der, og foretager nok en Dragning; men Pror
bnctet heraf henlægges under Vognen, til Maaling og Ombyte
ning ved Læsningens Ende. 5 Tønder — aldrig nicer ej heller
ruindre — udgjore et Læs. Man seer af det Forestaaende, at
de egentlige Ralkmænd (Kalkkjsrere fra denne Egn) ikke fave
med andre end gode Vare; og at de i bet mindste fra Ovnen
have et godt knuget og skuddet Maal. Men kommer her en
Fremmed, som ej er indviet i Beregningens og Maalittgens My-
sterier, og lader Kalkejeren maale og læsse, da hænder det let:
at han faaer for Lidt i Henseende til Maal og for Meget' i Hen-
seende til Vægt — altsaa færre og flettere Vare. Den svede
Kalkmand derimod har ej allene gode Vare; men han forstemer
og saaledes at udiuaale dem igjen naar han kommer i andre Eg-
ne, at hans 5 Tonder blive til 6 og derover. Naar man alt-
saa ikke finder Lyst til at skjcrndes nred ham om enhver Steens
Lægning i. Skjeppen eller Tsuden, og man derhos kan ffjonne
paa Læsset, at han ikke har solgt synderligt undervejs (en Skjeppe