Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
202
De Sager der forfærdiges ere Melkckar, Gryder, Pander
og Potter af alle Størrelser, og i forstjellige Former. Der ho-
rer af alle Slags i passende Forhold 24 Snese til et Læs.
Arbejderste forfærdiger ved Hjælp.af en Haandlangerffe eller en
halvvoxen Dreng omtrent 10 Las hver Sommer. Hun faaer af
Kjobcrne, som paa Stedet tage og hcnage Varerne, i Gjennenn
snit 40 ß. pr. Sne es, eller 10 Nbdlr. pr. Lers; hvilket er en ber
tydelig Fortjeneste. Kjoberne, der omsore Varens, tjene jcvnt hen
100 pCt., og altsaa langt mere end Kalkmændene pr. Læs. Des-
uden kjore de i Almindelighed ikke saa langt, nemlig kun til de
nærmeste Kjobsræder, og til Byerne Qvols og Hjarbek ved Liim-
fjorden; hvorfra Karrene tilstibs udfores til Kjobstæderne ved
denne Fjord, ja til Kjobenhavn og Norge.
Hvor stort Nettoudbyttet er, har jeg ikke kunnet faae sikkre
Data til at bestemme; men at det overstiger Kalkgrubernes, derom
er jeg overbeviist; desuden kræver det langt mindre Arbejde, snu
ker ej heller fra Landbruget og er — som alle-Binerringsveje,
der drives af det flittige Kvindekjon, een af de fordcclagtigste.
G. ^ifFeric.
Da vi nu ere Liimfjorden saa nær — om hvilken Fader
Saxo sagde: „at denü Fiff kunde fode hele Danmark" — saa
ville vi forst bessge dens sydostlige Zndvig, hvor teende fiskerige
Aaer have deres Udlob teet ved hverandre. Som Folge heraf
fis7es i dette Brakvand meest Ferrstvandsfist: Gjedder, Aborrer,
Skaller, dog falder og mange-Helt (som leve i Drak- og ligesaar
godt i Færskvand) samt Aal, der udklækket i Færffvand alligevel
soger det salte. Det er - fornemmelig i Vorde Sogn (meest i
Hjarbek Vye) at Fisterier drives med Kraft. Fiffene som her
falde maae fra ældre Tider have været beromte for deres Fedme .
og Velsmag; thi den katholste Gejstlighed i Viborg vidste at til;
egne sig Halvdelen af Fangsten; hvorfor disse Fif? kaldtes og
endnu kaldes „Rannikefist". Men siden Reformationen fiirdeel-
tes de mellem Bispen, Sognepræsten til Domkirken, Rectoren
og Conrectoren (istcrdetfor den sidste, ved den nye Skolereform,
Adjuncterne). Dette Fiffene er fra forrige Dider af stedse bord
forpagtet til visse Mand i Sognet paa lo Aar. Herved gaves