Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
203 en Slags Zndfcrstning, som næsten er den eneste Afgivt; thi Fisteriet har siden Vesterhavets Gjennembrud aneget forringet sig; og Hvo kunde eller vilde forresten staae og tælle og veje Fiskene, som de kom iland? Hvad her fanges, sælges mecst ferrsk i Viborg eller hentes af Andre; dog torres en stor Deel, især Skaller, til Huushold- ningsbrug. Ogsaa de tilgrændsende Sogne: Qvols og Skals drive ikke uvigtigt Fis7erie. Folge vi nu Fjorden omkring Spidsen af Fjendsherred ned i Skivebugten, da see vi jevnligt noget Fifferie, men meest som Lysthavene — som Iagt; — knn inderst i Bugten fistes, og navnligen ved Skive, hvor der især fanges Helt, og i Aaens Mnnding betydeligt Hrred. Gaae vi nu tilbage og uordop til Hvalpsund og syd om Louens og Alstrup (beliggende i Aalborg Amt) da see vi her Fiskeriet — fornemmelig af Sild — i god Tilvæxt. Med endnu storre Fornøjelse fører jeg Laseren Ul Fuur, hvor jeg ifjor talte 56 Fifferbaade, og det ikke af de smaae. Alligevel klagede man ogsaa her over Fiskeriets Afkagelse; men i alle saadanne Klager korde dog findes nogen Overdrivelse. 21 til er her Hovedfis7en, og den fores saltet og røget vidt omkring. Videre nedad mod Sallings Vestkyst finde vi intet betydeligt Fi- . fferie af Beboerne selv; men et saadant har været øvet saavel her, som hen med Hskkanten af Liimfjorden af de utrættelige Aggerboere i Thye, som dcsaarsag for nogle Aar siden leverede en Fistcrflaade fra Fjendsherred et Soflag, hvilket dog kun kostede nogle Saarede paa begge Sider. Men Vesterhavet har nok stift tet Fred, og det formodentlig en langvarig. Højere oppe i Karup Aae fiffes af Enkelte Hrreder til Salg, (de tage dem ikke i Garn, men hugge dem med Lyster); men ogsaa dette s?al forringes derved, at Aaen ved Skive spærres for stærkt med Hrredgaarde og tilfluttende Nuser. ti tøj ne (Tydfferj nes „Negenaugen") vilde her kunde fanges maastee til betydeligt Udbytte; men ingen kjender deres Behandling til Handelsvare, man seer dem endog ugjerne, thi „naar de komme, gaaer Hrreden bort." Denne Aae har ogsaa mange og fortrinlige Krebs; men der fanges klin faae af een eller anden Hyrdedreng eller fattig Huusmand, som salge dem i Viborg, meest i Markedsdagene, ofte for en Spotpriis.