Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
214
XXVII.
Om de nicest anbefalingsvcerdige Dele af Land-
bruget. Hvilken Production der har For-
trinet; enten den animalffe eller den vege-
tabiliske, samt om hvilke Voexter, til Sad,
Foder eller Handel, med meest FordeeL kunne
dyrkes.
A.
Den vegetabiliske Production er for det første saare usik-
ker : Der gives næsten intet Aar uden at een af Sadearterne
flaner meer eller mindre feil; undertiden mislykkes to og flere, og
enhver Generation oplever gjerne eet a to rene Misvæxtsaar. -
Saadanne tvende have indtruffet for den nulevende 1819 og
1826. Z hiint Aar fros den nylig kjernsatte RuL paa mange
og store Strækninger reent bort; Byggen gik samme Bei, Kar-
toflerne for en stor Deel ogsaa; den tidlig saaede Boghvede lige-
saa, og Havren gik ei heller Nam forbi. 1826 leed fornemmer
lig Vaarsæden ved den langvarige Hede og Tsrke. I begge
Aaringer maatte de allerfleste Bonder i Amtet kjobe Korn; og
kunde Enkelte sælge af eet Slags, maatte de igjen kjobe af an-
dre. Za endog nu tre Aar i Rad 1834, 35 og 36 har dette
været Tilfældet hos Fleerh^den af de mindre Landbrugere. Og
da Nugen er Hovedsæden over den stsrste Strækning af Amtet
gjorde Stormen den 8de August 1835 ogsaa her dette Aar til
et dybtsviende Misvæxtsaar; derhos leed ogsaa Vaarsæden meget
og tabte navnligen de bedste Kjerner.
Desforuden viste ogsaa de tørre Sommere 1822 og 1825
meget skadelig Indflydelse paa Grpden; og de alt for vaade Aar
1823, 1828, 1829, 1830 skadede ogsaa Vegetationen betydeligt
og gjorde Jndhostningen vanskelig og mislig, da en stor Deel
kom flet veiret og fugtigt i Huus; meget af dette brændte sam-
men, meget blev muggent og meget gav flet Meel. (Af Rugen
kunde i nogle af disse Aar ikkun bages Grovbrød). For det