Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
214 XXVII. Om de nicest anbefalingsvcerdige Dele af Land- bruget. Hvilken Production der har For- trinet; enten den animalffe eller den vege- tabiliske, samt om hvilke Voexter, til Sad, Foder eller Handel, med meest FordeeL kunne dyrkes. A. Den vegetabiliske Production er for det første saare usik- ker : Der gives næsten intet Aar uden at een af Sadearterne flaner meer eller mindre feil; undertiden mislykkes to og flere, og enhver Generation oplever gjerne eet a to rene Misvæxtsaar. - Saadanne tvende have indtruffet for den nulevende 1819 og 1826. Z hiint Aar fros den nylig kjernsatte RuL paa mange og store Strækninger reent bort; Byggen gik samme Bei, Kar- toflerne for en stor Deel ogsaa; den tidlig saaede Boghvede lige- saa, og Havren gik ei heller Nam forbi. 1826 leed fornemmer lig Vaarsæden ved den langvarige Hede og Tsrke. I begge Aaringer maatte de allerfleste Bonder i Amtet kjobe Korn; og kunde Enkelte sælge af eet Slags, maatte de igjen kjobe af an- dre. Za endog nu tre Aar i Rad 1834, 35 og 36 har dette været Tilfældet hos Fleerh^den af de mindre Landbrugere. Og da Nugen er Hovedsæden over den stsrste Strækning af Amtet gjorde Stormen den 8de August 1835 ogsaa her dette Aar til et dybtsviende Misvæxtsaar; derhos leed ogsaa Vaarsæden meget og tabte navnligen de bedste Kjerner. Desforuden viste ogsaa de tørre Sommere 1822 og 1825 meget skadelig Indflydelse paa Grpden; og de alt for vaade Aar 1823, 1828, 1829, 1830 skadede ogsaa Vegetationen betydeligt og gjorde Jndhostningen vanskelig og mislig, da en stor Deel kom flet veiret og fugtigt i Huus; meget af dette brændte sam- men, meget blev muggent og meget gav flet Meel. (Af Rugen kunde i nogle af disse Aar ikkun bages Grovbrød). For det