Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
' 217 Priser paa Hornqvæg ere noget mere ustadige; og en plud- selig uforndseelig Dalen medfører for mange et alt for foleligt Smæk. Dog hvo som har nok i Ryggen til at overstaae et saadant Pust, vil ved lettere Zndkjob engang igjen see sit Tab oprettet. Faar holde sig omtrent paa eet Punct. Sviin derimod stige og falde periodiff meest af alle Hnusr dyr, næsten ligesaa hoit og dybt som Kornvare. Men dette am gaaer kun Svineprangerne (som udgjore en ubetydelig Minoritet af Kreaturhandlere) Mollere og Slagtere. Sædvanligviis ere Svinene dyre et Aar eller to; nu lægge alle til af disse yngel- somme Dyr; da synker Prisen atter i ligesaa lang Tid, indtil det talrige Tillæg er gaact af, og Mangel begynder at foles. Nn stiger Prisen'paa nye; og det samme Kredslob gjentager sig. Bonden kan være temmelig rolig, ja ligegyldig ved disse Foran- dringer; og De, hvem det nærmere vedrører, gjore sig heraf of- tere Fordeel end Tab. Bi gane nu over til de secnndære Animalprobucter. Vær- dien af Fle sk er nogen mere Forandring underkastet end de øvri- ge; men dette er let forklarlig af hvad foran er sagt om Svine- priserne; dog er det langt fra at Fleffet ffulde variere i Forhold til disse. Rjod — det fede nemlig — holder temmelig jevn Priis, om endog Fedehoydernes forandrer sig. Det magre maae natur- ligviis falde i fodertrange Aar. Huder og Skind holde sig noget nær paa een Hvide. Smør ligesaa. I hiint Tidsrnm fra 1747 til 1766 be; vågede det sig imellem 15 og 21 Nd. pr. Tonde; og i det sidste Aarti mellem 30 og 40. Heraf sees tillige: at denne Artikel har paa det nærmeste samme Solvværdie som for hundrede Aar siden. og Talg ere ligeledes meget stadige. Ulden derimod har i de senere Aar efterhaanden dalet. Det sraaer til at haabe: at Uldmarkeder igjen ville hæve denne Artikel. Som Resultat af disse her fremsatte Undersøgelser om den animalste og vegetabiliffe Production frcmstaaer da: at hine, med faa Undtagelser, maae vorde Lanbmandens hovedsag. Men