Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
' 217
Priser paa Hornqvæg ere noget mere ustadige; og en plud-
selig uforndseelig Dalen medfører for mange et alt for foleligt
Smæk. Dog hvo som har nok i Ryggen til at overstaae et
saadant Pust, vil ved lettere Zndkjob engang igjen see sit Tab
oprettet.
Faar holde sig omtrent paa eet Punct.
Sviin derimod stige og falde periodiff meest af alle Hnusr
dyr, næsten ligesaa hoit og dybt som Kornvare. Men dette am
gaaer kun Svineprangerne (som udgjore en ubetydelig Minoritet
af Kreaturhandlere) Mollere og Slagtere. Sædvanligviis ere
Svinene dyre et Aar eller to; nu lægge alle til af disse yngel-
somme Dyr; da synker Prisen atter i ligesaa lang Tid, indtil
det talrige Tillæg er gaact af, og Mangel begynder at foles.
Nn stiger Prisen'paa nye; og det samme Kredslob gjentager sig.
Bonden kan være temmelig rolig, ja ligegyldig ved disse Foran-
dringer; og De, hvem det nærmere vedrører, gjore sig heraf of-
tere Fordeel end Tab.
Bi gane nu over til de secnndære Animalprobucter. Vær-
dien af Fle sk er nogen mere Forandring underkastet end de øvri-
ge; men dette er let forklarlig af hvad foran er sagt om Svine-
priserne; dog er det langt fra at Fleffet ffulde variere i Forhold
til disse.
Rjod — det fede nemlig — holder temmelig jevn Priis,
om endog Fedehoydernes forandrer sig. Det magre maae natur-
ligviis falde i fodertrange Aar.
Huder og Skind holde sig noget nær paa een Hvide.
Smør ligesaa. I hiint Tidsrnm fra 1747 til 1766 be;
vågede det sig imellem 15 og 21 Nd. pr. Tonde; og i det sidste
Aarti mellem 30 og 40. Heraf sees tillige: at denne Artikel
har paa det nærmeste samme Solvværdie som for hundrede Aar
siden.
og Talg ere ligeledes meget stadige.
Ulden derimod har i de senere Aar efterhaanden dalet. Det
sraaer til at haabe: at Uldmarkeder igjen ville hæve denne Artikel.
Som Resultat af disse her fremsatte Undersøgelser om den
animalste og vegetabiliffe Production frcmstaaer da: at hine,
med faa Undtagelser, maae vorde Lanbmandens hovedsag. Men