Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

218 derfor at ansee den sidste som Bisag, vilde fore til Selvmodsi- gelse; idet begge, som nødvendig skulle være i den nsicste Forer ning, og staae i en uafladelig og inderlig Vexelvirkning paa hver- andre, blive satte i et gjensidigt forstyrrende og oplysende Forr hold. Bedre kunde man sige: Animaiproductionen er Hiemedet og Vegetabilproductionen den nødvendige Betingelse for samme, jorddyrkningen bor drives og stal drives med Indsigt og Kraft, men med stadigt Hensyn til den animalske Production. Denne Grnndsætning er langt fra ikke nye; det jydfke Landbrug har fra gamle Tider i» praxi hyldet samme. Næsten aldrig skal man derfor hore Jyden spørge: „hvormeget kan der saaes til den eller den Eiendom?" men „hvormeget (nemlig af Huusr dyr) kan der holdes?" Men for at vorde Sandheden troe, maae det heller ikke fordolges: at Kornproductionen virkelig alt for almindeligt og navuligen meest af de stirre Landbrugere — er behandlet som en Bisag. Dog denne Eensidighed viger alt mere og mere for klarere Indsigt om egen Tarv. Skulle Undtagelser fra omhandlede Grundsætning indrom- mes, da maatte det være i saadanne Egne, hvor Rugen hidtil har været Hovedsag — hartad den eneste Indtægtskilde; og hvor Faar (her det eneste Huusdyr af Vigtighed) ej i betydelig Mængde kunne holdes af Mangel paa Engbjergning. Saadanne ere Alhedecolottierne, og eukelte Smaaeiendomme i Amtets vest- lige Deel — (Salling naturligviis ikke dertil regnet). B. „Hvilken Green af Animalproductionen er hernæst at lægge fortrinlig Vind paa?" Dette Sporgsmaal kan vel ansees som besvaret forud i det 18de Capitel, det beroer paa Eiendommenes Beskaffenhed og paa deres Beliggenhed med Hensyn til Produkternes Afsætning: I Salling er Hesteopdræt Bondens Sag, Q.vægavl Herremandens; i Lyngegnene spiller Faaret forste Rolle; i Kjceregnene er £tvæ<v opdræt Bondens Hovedsag; i 5?ærheden af Randers (Honlberg cg Hftkantett af Mcdelsom og Sonderlynq Herreder) speculerer h at rigtigst i Smor og andre secundærc Animalproducter.