Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

,--------------------- -------------------- r------------------ , 219 (J. ,/Hvilke Varxter til Sæd, Foder, eller Handel kunne dyrkes med størst Fordeel?" a) ^il Sæd; Dans? Rllg i de skarpere Egne, Provstierlig i de bedre, vorder i det Hele Amtets forste Sæd, hvem Jordens Hvile og Gjsdningen fornemmelig bor komme tilgode. Det er sørgeligt at see hvorledes denne sidste endnn mange Steder ret egentlig odsles paa den i lettere Zorder lidet taknemmelige Byg; at Rugen maae tage tiltakke med anden Plads, og bliver deref- ter, saavelsom de paafolgende Kjærve. Ved Drak — hvor Jord? blinben taaler samme —- skaffer man sig god Nrig, og dertil svar rende Afgrøder af de andre Korilsortcr hele Notationen igjennem. Ei heller forfeiles ved denne Drivtsmaade det Maal: at frem- bringe Mængde af godt Foder til Hnusdyrene. Fleer og fleet- af te storre Landeiere sndsore dette Agerbrug; og de mindre be, gynde at folge efter. I») Til Mer ere i Amtets bedre Egne at anbefale: Rler ver, enten allene eller blandet med Florelsgræs; i de riitgere d^tte. Dog vil til dets Frcmvæxt paa skarp Agerland udfordres Mergel. *) Men ret paa sit Sted er denne fortrinlige Foderurt paa lave og side Steder, i Kjær og Enge, som ellers yde knn en tynd og usund Græsning, eller magert Hse, som neppe beta? ' ler Bjergelønnen. Enhver nok saa liden Plet af flig Dcffasfem hed, som en Landmand har inden fine Enemærker, borde saaledes gjores frugtbringende; den vilde lsime Eicrens Arbeide saameget hoiere som den kun kræver dette eengang for alle, eller dog for en lang Rakke af Aar. Overalt — jeg gjentager det for sin store Bigtigheds Skyld vil Frembringelse af det lueste og bedste mulige saavel Sommergræs som Dmterhøe før ft ha-ve det jydske Landvæsen til sit rette Standpunkt. Og trosteligt er det: at der allerede skrides synltgen frem til dette Maal, ved Paasaaning af Foderurter i Agermarken og Overled- ning af Kildevand paa Engene. Men hvor dette sidste ikke har *) De allermagreste Iorder, tik hvilke Mergel ei kan bekommes, faae at noies med den fattige Spergel.