Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

' 22 ^irfen eller dens Tjenere; uden forsaavidt at de i Tugthuset — ofte i en Alder af 50 Aar og derover — blive tvungne til at lade sig undervise og konfirmere. DereS SEgtefkaber flutter i storsie Simpelhed: ved at bytte Kjeppe (at kaste Kjeppe) og loses uden andre Ceremonier. Med Konernes Antal er man ikke nøje- regnende; behøver det ej heller, da man saa let og hurtig kan vorde dem kvit. Deres hemmelige Sprog, paa hvis Roben er sat Dødsstraf, *) og som af dem selv kaldes Preevliqvont (velklingende) og af Andre Kjeltringlatin, bestaaer for største Delen af danske (sydske) Ord med suffixa („taris") for at gjore dem uforstaaelige for Andre, og af saadanne, som med Rette kunne kaldes onomatopoietiske, saafom: en Skraaler o: en Degn: en Bekkentrækker s: en And o. s. v. Men derforuden have de profiteret saameget af deres Rejser og Sammenstød med Zigeunerne og andre Vagabon- der og Kjeltringer, at de have beriget deres Ordsamling med: Græs?, Latin, Hebraist, Engelsk, Italiensk, og flere. Men jeg vil forovrigt henvise til Rector Dorphs fortjenst- lige Arbeide: Rotwelsk Lexicon, samt hvad han videre har skre- vet om denne mærkelige Mennefkestamme. Han, saavelsom jeg indgave vore Forstag til denne beklagelige Slægts Cultivering og Sammenblanding med Almuen; men endnu er herved inte.t fore- taget. Naar det endda blot blev bragt dertil, at de toge faste Bopæle istedet for at fare omkring paa de fordærvelige Van- dringer, da var der godt Haab om deres Forbedring; thi de fleste af de Bosiddende udmærke sig ved gode — jeg torde sige patrir archalske — Egenstaber. ’) Den Natmand, som ganske frivillig i Tugthuset gav Rector Dorph sine Oplysninger om Sproget, blev kort efter hans Frigivelse myrdet paa Dejen til sit Hjem. Ieg har flere Gange forgjæveS sogt at indlede en Preevliqvont-Conversation; men de Mtalte have sect hen paa mig med et dumt Blik, og svaret: „De finner (kjender) a ett nod te".