Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
deres Tanker. Denne Gjcnstand er — illatmændsfolkene. Dette
under saa mange Hensyn mærkelige Samfund, hvilket jeg af flere
indlysende Grnnde anseer for at nedstamme i lige Linie fra vore
hedettfke Forfadres Slaver — hvorvel noget lidet blandet med
Zigeunere og fremmede Omløbere — har tilforn været udbredt over '
hele det danske Svige; men har i de sidste 50 til 60 Aar trukket
sig tilbage — synderligt nok! til de gamle Zoters Hjem: Ribe,
Ningkjobing og de vestlige Dele af Bejle og Viborg Amter.
Aarsagen til denne deres Forsvinden fra det svrige Danmark kan
vel for en Deel soges deri: at Forordningen af 1773 om dode
Hestes og Hundes Flagning gjorde et Skaar i deres hidtil be;
fragende Levevej. For den Tid (andres hist sog her i alle Egne
bosatte Natmandsr eller Rakkerfamilier, som flaaede hine Kreatnre,
reilsede Vandhuse, fejede Skorstene, og fungerede som Assistentere
ved Forbryderes Pinsler og Henrettelse. Nu findes de bosatte
ikkun i de ommeldte Egne og nogle Faa i Aalborg Amt; og kan
Hammerum Herred ansees som disse Horders Hovedqvarteer. De
have her, som og andre Steder i Vesterjylland - faste Bopæle;
men en langt storre Deel er endnu som altid Ucomader. Disses
eneste, og de endda næsten blot ostensible Bestillinger, ere Glar-
mefterie, og Forfærdigelse af Bliksager: Tragte, Paler og Potter
maal, .Rivejern m. m. Forresten leve de paa deres Vandringer,
der strække sig gjcnnem Holsteen og Tydstland, mest af Tiggerie og
Smaatyverie. Grove Forbrydelser/ ere Sjeldenheder blandt dette
lovløse Folk; men for hine Forseelser blive de jevnligen paagrebne
og straffede, og udgjsre almindeligviis Halvparten af Tugthuus-
fangerne i Viborg. Dette er det eneste Bekjendtffab de gjsre
med Borgersamfundets Love og selskabelige Forfatning. Ligesaa
fremmede ere de for den religiose; thi' naar man undtager, at de
gjerne ville have deres Born dsbre, *) og snffe en christelig Be-
gravelse, saa komme de i hele MellemtidAi ikke i Berorelse med
') Daabsceremonien havde ikke just sin Oprindelse i Agtelse for dette
Sacrament, men meget mere deri: at de erholde Laddergaver;
hvorfor og mange ffulle have ladet Born dobe 3, 4 Gange og
oftere.. Nu, da disse Sportler ere bortfaldne, bryde de Pandrcnde
sig mindre og mindre om Daaben.