Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

21 deres Tanker. Denne Gjcnstand er — illatmændsfolkene. Dette under saa mange Hensyn mærkelige Samfund, hvilket jeg af flere indlysende Grnnde anseer for at nedstamme i lige Linie fra vore hedettfke Forfadres Slaver — hvorvel noget lidet blandet med Zigeunere og fremmede Omløbere — har tilforn været udbredt over ' hele det danske Svige; men har i de sidste 50 til 60 Aar trukket sig tilbage — synderligt nok! til de gamle Zoters Hjem: Ribe, Ningkjobing og de vestlige Dele af Bejle og Viborg Amter. Aarsagen til denne deres Forsvinden fra det svrige Danmark kan vel for en Deel soges deri: at Forordningen af 1773 om dode Hestes og Hundes Flagning gjorde et Skaar i deres hidtil be; fragende Levevej. For den Tid (andres hist sog her i alle Egne bosatte Natmandsr eller Rakkerfamilier, som flaaede hine Kreatnre, reilsede Vandhuse, fejede Skorstene, og fungerede som Assistentere ved Forbryderes Pinsler og Henrettelse. Nu findes de bosatte ikkun i de ommeldte Egne og nogle Faa i Aalborg Amt; og kan Hammerum Herred ansees som disse Horders Hovedqvarteer. De have her, som og andre Steder i Vesterjylland - faste Bopæle; men en langt storre Deel er endnu som altid Ucomader. Disses eneste, og de endda næsten blot ostensible Bestillinger, ere Glar- mefterie, og Forfærdigelse af Bliksager: Tragte, Paler og Potter maal, .Rivejern m. m. Forresten leve de paa deres Vandringer, der strække sig gjcnnem Holsteen og Tydstland, mest af Tiggerie og Smaatyverie. Grove Forbrydelser/ ere Sjeldenheder blandt dette lovløse Folk; men for hine Forseelser blive de jevnligen paagrebne og straffede, og udgjsre almindeligviis Halvparten af Tugthuus- fangerne i Viborg. Dette er det eneste Bekjendtffab de gjsre med Borgersamfundets Love og selskabelige Forfatning. Ligesaa fremmede ere de for den religiose; thi' naar man undtager, at de gjerne ville have deres Born dsbre, *) og snffe en christelig Be- gravelse, saa komme de i hele MellemtidAi ikke i Berorelse med ') Daabsceremonien havde ikke just sin Oprindelse i Agtelse for dette Sacrament, men meget mere deri: at de erholde Laddergaver; hvorfor og mange ffulle have ladet Born dobe 3, 4 Gange og oftere.. Nu, da disse Sportler ere bortfaldne, bryde de Pandrcnde sig mindre og mindre om Daaben.