Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
34 aarerne, da ere disse1 næsten uudtømmelige. Saaledes forsyne to Brønde hele Haverdal (den største Bye paa Colonien) og lige- ledes to hele Grønhøj (den næststørste). Man skulde troe: at i en vis horizontalt liggende Dybde findes en sammenhængende Vandmasse; thi man vil have bemærket, at naar en nye Brond aabnes, synker Vandet for en Tid i de nærmeste. I de andre Egne, hvor Vældvand ikke er at have nær ved Overfladen, be- hjelper Almuen sig (ej allene Eensted-Gaarde, men hele Byer) med stillestaaende af Damme, Leer- og Torvegrave. Da man sjelden drikker bart Vand, men bruger dette ikkun til Mad og Hl, foles ej heller denne Mangel synderligt. C. Om Vandmassen. Hvad angaaer Vandmassen« Aftagelse, da er denne en aabenbar Kjendsgjerning; men den indskrænker sig til stillestaaende 'vande,* * **)) og'ej engang til alle disse. Aarsagerne til Vandets sporadiske Aftagen maae hverken sø- ges i de egentlige Rildevæld (til Forsijel fra de tilfældige, faa; , kaldte Sigevceld) ej Mer i Atmosphceren. En Erfaring, lang nok til at afgive sikkert Beviis, lærer, at de rette Kilder, de som nemlig komme dybt nede fra, flyde endnu stedse med lige Vandmasse; og sknlde det være til een af Siderne, da mener man jo almindeligt: at de i tørre Somre endnu rinde rigere end sæd- vanligt.^) Disse — jeg vil i Modsætning af Sigeverld, som komme omtrent 4 Rbd. pr. Alen. En derimod af Muurfteen, som ere formede til at danne en nøjagtig Cirkel, holder ud i flere Secler. I Randersegnen begynde disse at komme mere og mere i Brug. Dersom Alhedebrondene ikke ere for snevre, burde de saaledes mures inden for Bollene. Bed Gjedhuset i Hammerum Herred er en Brond, 12 Alen dyb, som nu har staaet over tyve Aar, den er ligeledes rund, men snever, og bollet med Hedetørv. •) Sil disse kunne vel og Fjorde henregnes, ftjondt rindende Band gjennemlober dem. At Wandet formindskes periodisk i Gadedamme, bevirkes ved Tilstod fra Gaarde og Gader, Blæst, Stov og Grundvegetation. Men herfor kjendes godt Raad: i torre Somre renser man, og da vorder Vandmassens Indhold som tilforn. **) Hvis dette virkelig ffulde være faa, hvilket dog er vanskeligere at