Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

35 ovenfra, kalde dem underjordiske — forsynes fra Jordens ind- vendige Forraadskamre, og disse rimeligen igjen fra Oceanets der indtager de to tredie Dele af hele Klodens Overflade. Her er alts aa ingen Mangel i tnsinde Gange Aartusinder at befrygte. *) Atmosphären er ligesaa nudtommelig: den forsynes jo fra samme frore Vandbeholdning som Kilderne. De øvrige Naturlove, ifølge den i lange Aarrakker holder sparsomt Hnus med sit For^ raad, og atter udoser i overraffende Overflod, ere os endnu ubc; kendte; men endog een i fris? Minde værertde Erfaring har over; beviisr os om: at Vandmangel fra oven er ligesaalidet at befrygte som en saadan fra neden. . , Vandets Aftagen er deels 1) Menneskets, deels 2) Nlatu- ,rens Værk. I) Udviskningen gav umiddelbar Anledning til at mangfob dige Sige, Kjær og Smaamoser, der under Ferlledsssabet som res omnium eller bedre res nullius forbleve henliggende i den gamle Tilstand, nu, da de bleve res unius udtsrredes; hvorhos og sidtliggende Agre, som plejede at samle Vintervand, opgrov- redes til dettes Afledning; og endelig bleve sumpige Kjarstrcekninr ger ved Hoved- og Skjælgrovter forvandlede til tsrrre Enge^ Skovenes Formindskelse kan for saavidt have bidraget til Vandets Aftagen, som deres Skygge og Læ forhen dækkede fok Soleys Straaler og- Bindens Vinger, folgclig klin paa de Pletter, hvor- fra de forsvandt; men Indflydelse heraf paa Dunsrkredsen hetviv- ler jeg meget. 2) Naturen forener til Vandmassens Formindstelse sine Kræft ter metx Menneffets. Naturells Virksomhed har fn bestemt Ten- dents til Condensation d: ben fortykker Luft til Baud, Vand til Plantelegemer, disse til Zord, Zord til (Steen.' Det forsre Stadium af denne Forvandlings-Proces gjennemlobes hastigt og bevise end Mange tænke, da maatte det næsten være at ansee fom et trostende Tegy, et beroligende Bink om Naturkræfternes Uud- tommelighed. ') Forfatterens Theorie om Kildernes Oprindelse og Luftens Con- densation (see nedenfor) finder vel neppe Physikernes Bifald. Selsk. Anm.