Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

46 Aøvedgaarde med Hoverie in patura; eve: Z Rinds Herred, Lerkcnfeld, Lynnerupgaard, - Sønderlyng— Thjele, Bistum, - Houlberg — Frysendal, .Bidstrup, - Salling — de samme 4; som have complet Gods — ialt Ti. . . 1 Forestaaende leder til flere vigtige Resultater: Vi see da for det Forste, at Hoveriearbejdet i dette Amt er indsvunden til I Deel mod forhen. Dette er for enhver Statsven saare op; muntrende, og giver Haab om, at denne sidste syvende Deel af gammel Traldomsvasen ogsaa snart maae vorde udsiettet. Men saare sælsomt, at dette endnu ikke er ffeet; eftersom begge Parr ter herved nodvendigen maae vinde: Bonden siaaer eet til to Tsenestetyendc af, een til to Heste; han faaer sin egeit Avling dreven kraftigere og i rette Tid; hans Tjenestefolk og Born for- fores ikke ved Hovcrieslsseriet og Hoveriecommercen til Doven- skab og Liderlighed: Hosbonden faaer og sine Marker drevne langt bedre; , cg disses større Product vilde, med Tillæg af en ringe Afgivt pr. Tbe. Hartkorn (fra 2 til 4 Rbdlri), eller for somme endog siet ingen, fuldt op betale ham Kost og Lon til mogle flere Tjenestefolk, samt Foder til nogle Par Heste eller Stude flere. Zcg kjender — til eet Exempel — en Hovedgaard her i Jylland med 480 Tdr. fortrinligt godt Land. Da disse bleve drevne ved Hoverie, og Tiende i 'Kjerven af ligesaamange Tonher Hartkorn Bsndcrgods toges aarligcn hjem, ansaae man det for noget stort, at faae Husene fulde. Men da Godset var solgt. Tienderne borte eller bortaccordercde, da ansaae man det for et maadeligt Aar, naar ikke fire, fc;*) store Hæsser stode udenfor — alt allene af Gaardens Mark. Jeg kan ikke ansee det endnu for overflødigt, nt give en detailleret Fremstilling af Hoverieversenet r— eller Uvæsenet — saaledes font jeg ved mange sikkre Erfaringer har lært samme at kjende. ') Jeg har eengang endog talt elleve! og det ikke af de smaa.