Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
Det er en næsten almindelig Vedtægt blandt Hovbsnder:
at arbeide saa løseligt, ftøfe voven og siet, som de kunne
faae £ov til, og nændset gjøre: ploie grundt og ujevnt,
harve overfladisk og hjastevornt; saae fluddervornt, meje ligesaa
og med store Skaarbalker, rive ovenhen saa meget bliver liggende,
binde Kornet siet o. s. v.z o. s. v. — Dette er Hovedgaardseje-
reils Skade.*) Men Fæstebondens er neppe ringere: hails Heste
og Folk spilde en heel Dag paa det Arbejde, der knude være
fuldfort i den halve; og de komme lettclig i Bane med samme
Slosevornhed og Dovenskab hjemme. Men det værste baade for
ham og Samfundet i det Hele er boa dette dovne forforiffe
Samliv, der ofre ender med Samleje, Drik og Slagsmaal.
Disse ere Hoveriets Folger. Da man cnbiiu ikke paa ad-
skillige Godser kan komme af Kjerven med at bortkaste dette ari-
stokratiffe Duirdfald, var det visselig en værdig Gjeilstand for de
kottgeligc NaadgivereS Bestræbelser: at hjelpe Bedkommettde til-
rette, og at tilintetgjsre dcimc fordærvelige Forstjel imellem de
datts7e Fæstebondeis eeconomiste og moralske Staildpunkt.
Zeg, vender Ulbage til: „Hovedgaardcnes Udparcellering."
Der er herved, som i alle andre Ting, usrridigen et vist
Maal, en Gramdse, udenfor hvilken Nytten ophorer, og altsaa
gaaer over ril Skade. At dele en Hovmark saaledes, at her ep;
franc Hunsmæud, som ikke^ uden anden Næringsvej — den
de ligesaavel paa ufri Jord kunde drive — ere istand til at ernære
sig, nemlig af selve Jordlodden — dette er vistnok statsoekonomiff
urigtigt,**) — Thibet er gavnligere for Staten: at der paa et gi-
vet Jordsmon lever een Familie saaledes, at den har produc-
ter til Udførsel, end at her ere Mange, som ikke kunne er-
nære sig af Zordejendommen, men maae pige Tilskud i Haandvarks,
og SmamHandels-Fortjeneste inde i Landet selv. — Naar derr
imod en Gaard er saaledes udstykket som Aunsberg i tre Dele,
hvor i dem alle haves ej allene ril Nødvendighed, men og betyder
') Jeg har og sect flere Steder: at en Bonde sender en med Saa-
'uing ubevant Knos tilhove for at saae, og saaledes gjvr Hov-
marken til hans, Prøveklud. ,
") Erempel herpaa fremviser Kjersholm.