Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
47 Det er en næsten almindelig Vedtægt blandt Hovbsnder: at arbeide saa løseligt, ftøfe voven og siet, som de kunne faae £ov til, og nændset gjøre: ploie grundt og ujevnt, harve overfladisk og hjastevornt; saae fluddervornt, meje ligesaa og med store Skaarbalker, rive ovenhen saa meget bliver liggende, binde Kornet siet o. s. v.z o. s. v. — Dette er Hovedgaardseje- reils Skade.*) Men Fæstebondens er neppe ringere: hails Heste og Folk spilde en heel Dag paa det Arbejde, der knude være fuldfort i den halve; og de komme lettclig i Bane med samme Slosevornhed og Dovenskab hjemme. Men det værste baade for ham og Samfundet i det Hele er boa dette dovne forforiffe Samliv, der ofre ender med Samleje, Drik og Slagsmaal. Disse ere Hoveriets Folger. Da man cnbiiu ikke paa ad- skillige Godser kan komme af Kjerven med at bortkaste dette ari- stokratiffe Duirdfald, var det visselig en værdig Gjeilstand for de kottgeligc NaadgivereS Bestræbelser: at hjelpe Bedkommettde til- rette, og at tilintetgjsre dcimc fordærvelige Forstjel imellem de datts7e Fæstebondeis eeconomiste og moralske Staildpunkt. Zeg, vender Ulbage til: „Hovedgaardcnes Udparcellering." Der er herved, som i alle andre Ting, usrridigen et vist Maal, en Gramdse, udenfor hvilken Nytten ophorer, og altsaa gaaer over ril Skade. At dele en Hovmark saaledes, at her ep; franc Hunsmæud, som ikke^ uden anden Næringsvej — den de ligesaavel paa ufri Jord kunde drive — ere istand til at ernære sig, nemlig af selve Jordlodden — dette er vistnok statsoekonomiff urigtigt,**) — Thibet er gavnligere for Staten: at der paa et gi- vet Jordsmon lever een Familie saaledes, at den har produc- ter til Udførsel, end at her ere Mange, som ikke kunne er- nære sig af Zordejendommen, men maae pige Tilskud i Haandvarks, og SmamHandels-Fortjeneste inde i Landet selv. — Naar derr imod en Gaard er saaledes udstykket som Aunsberg i tre Dele, hvor i dem alle haves ej allene ril Nødvendighed, men og betyder ') Jeg har og sect flere Steder: at en Bonde sender en med Saa- 'uing ubevant Knos tilhove for at saae, og saaledes gjvr Hov- marken til hans, Prøveklud. , ") Erempel herpaa fremviser Kjersholm.