Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

33 Raps efter Brakning, saasom Ulstrup, Kjeldgaard og andre i Salling, Bistum o. fi. Landmand Skoubye i Lovstal har en Art af Vexeldrivt paa sine sandede Zorder, af Nug, Boghvede og Kartofler. — Sognefoged og Fæstebonde Rasmus Christensen i Granslev, Houlberg Herred, har og forsøgt Vexeldrivt, dog et udelukkende, uden betydeligt Held — som allevegne, hvor en Bonde begynder med saadan Drivt midt iblandt dem, der folge den gamle Fri- heds- eller UftedsrSlendrian. Z samme Herred har nu afdsde Iustitsraad Wiinholdt opdyrket, merglet og brakket, samt med afvexlende Drivt behandlet sin, Frysenborg tilhorende Lod, der og, formedelst sin side og sure Beskaffenhed, udfordrede mange baade aabne og bedækkede Vandgrsvter. I LySgaard Herred har Degnen Skovborg i Levring i en Række af Aar brugt Vexeldrivt. Z Salling har Provst Moller i Drenm givet et opmun- trende (Rempel ved kraftigere og hensigtsmæssigere Agerdyrkning, og navnligen ved Drug as Kartofler, Raps, Bikker^ og Erter i passende Terminer; dog uden at binde sig til bestemt Vexelbrng. Hans forst bestemte Reglement var: 1ste Aar Havre — 2detVikr ker, gjodede — 3bie Rug — 4de Ener — 5te sexradet Byg — 6te Kartofler, halvgjodede — 7de toradet Byg — Klever og Græs i 4 Aar. Om dem, der ved Hjclp af Tilskud eller Præmie af det kongelige Landhuusholdningsselffab have optaget Vexelbrng, troer jeg mig ikke befoiet til at tale; eftersom saadanne Landbrug staae nnder dertil bestikket specielt Tilsyn. Men at den benævnte Dyrkningsmaade ingen Fremgang gjor her i Amtet; og at endog paa nogle Steder igjcn er op; hort — dette er Kjendsgjerm'ng. *) De angivne og naturlige Aarsager hertil ere folgende: •) Som Beviis paa den Fremgang til det Bedre, der enkelte Ste- der i Amtet spores, vedfoies folgende Uddrag af en i Februar 1830 til Landhuusholdningsselfkabet indkommen Beretning om Agerdyrkningens Fremskridt i Thorning Sogn, Lysgaard Herred: