Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
54 öer af samme, og disse tildækkes med de tre, fire til ben Ende opplojede Furer. Atter Andre age Gjsdningen nd om Foraar r-et, og pløje den strax ned. Z Svnderlyng Herreds Hsterdeel, samt i be tre andre vstlige Herreder saaes og Hor i noget af forste Kjerv, meest gjodet, men og foruden Mog. Den anden Drivrsmaade har ogsaa mange Forandringer, f. Ex.: Boghvede, Nng (gjodet). Byg, Havre, Havre; — boghvede, Nug^ Nug, Havre, Havre m. ft. Ogsaa paa saa-' danne Zorder bruge Nogle deels Byg, deels Kartofler til forste -Kjerv, og saae de Boghvede, da er det som Mellemkjerv. Den tredie Dyrkningsmaade^ nemlig paa de ringeste Zor- der, har'kun faa Afandringer, dg Nugen indtager tre, ja fire Pladse i Notationen. < Colonisterne paa Alheden har for lignende Horder en afvi- gende, og bedre Dyrkning, nemlig: fmste Kjerv Kartofler og Dyg (begge gjodede med Blandings-Mog) og vel beredt ved re- spectlve 3 og 2 Ploininger, derpaa 2 a 3 Kjerve Nrig (stttndom Spergel imellem),^) og tilsidst Havre. Længere end 5 Aar fiuine disse ikke lade Zorden hvile, naar de ikke ville have den halv tilgroet med Lyng. Vidtløftigere at detaillere disse Dyrkningsmaader, anseer jeg for et saameget mere overflødigt Arbejde, som mine Forgæn- gere tilstrækkeligt have gjort dette, og navnligen i be tilgramdr fcnöc Amter, hvor alle de i bette brugelige Methodcr ogsaa fin- des — paa Colonisternes nær. — Hvo der kjender til hine, be- hove ali s aa allene at vide, hvordan Jordernes'.Beskaffenhed er i de forffjellige Egne af dette, for tillige at vide hvorledes disse drives. Vi ville nu see os lidet om blandt Undtagelserne. De allerfleste Hovedgaarde have nu: Heelbrak til Vinter- sæd, og derefter — »folge Jordens Deskaffenhed- enten Byg og 2 Kjerve Havre, eller "anden Kjerv Rug og 2 Kjerve Havre; ogsaa nogle Boghvede til Mellemsæd. — Flere af be bebte have ) Tenne Foderurt aflægges meer og meer, som andensteds vises.