Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

53 var han jo og ganske i sine Forpagteres Magt. Hvad vilde tut Folgen i Tiden vorde? eller ved hvilke Midler knude de vibtub; strakte fordærvelige Folger forebygges eller bedes paa? — Ind- til disse vigtige Sporgsmaal vorde tilfredsstillende besvarede, torde det vel være sikkrest at foretrække Fæsteindretningen saadan som den er. V. Om de almindelige Dyrkningsmaader. Der findes her i Amtet alle de almindelige Dyrkningsmaa- x der, som bruges over hele Provindseir. Men nogle af disse ere igjen nalmindelige, det er, de sves kun af Enkelte hist og her. Forst ville vi da handle om de almindelige o ; dem som her- ske i hele store Egne, og dernæst melde om Uttdtagelserne. Af de almindelige ere teende Hovedsiags: den ene i de be- dre Egne med Byg til forste Kjerv, den anden i de skarpere med Boghvede i Spidsen for Sædfelgen, den tredie i de aller- - .ffarpcste Egne med Rug som eneste Hovedsæd, og nogen Afvexr ling af Spergel, Kartofler, samt lidet Havre og Byg., Den forste, som efter Zordens Deffaffcnhed natnrligcn fin- der Sted i Hstredelen af Norlyng, Sonderlyng, Houlberg og Lysgaard Herreder, samt i Salling, har forskjellige Afændringer med Hensyn til den svrige Sædfslge: 1) Byg, Nug, Byg, Havre, Havre og Hvile i fem Aar (almindeligst t førstnævnte tre Herreder): 2) Byg, Rug, Havre, Havre (i Salling): 3) Byg, Rug, Nng, Havre, Havre (i de lettere Horder), m. fi. — Dyrkr ningsmaaden er her serdvanligviis: enten kjores Gjodningen ud paa den hvilte Zord i Eftersommeren, spredes og ligger Vinter ren over, og plsjes een eller to Gange (paa de stærkere Jorder) til Sæd om Vaaren. De folgende Kornarter saaes efter een Pløjning; dog pløje Enkelse to Gange til Rug, og ligesaa to > Gange til paafslgende Byg. — I Midten af Sonderlyng Her- red ages Gjodningen tidligere nd, og kykkes: (som paa et vist Streg i Aalborg Amt, tncit ej med saa stor Umage) Gjodnin- gen sættes t Sinaaroger paa Ager - Ryggen eller paa begge Si^