Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

mere afhængig, mere indkneben Tilværelse endog opmuntrer til større Eftertænksomhed og Dristighed. Men jeg troer, at man snarere maae ansee stige landoeconomiske L^s tændte og vedliger holdte af andre Aarsager end Nod og Trang. Hvis ej, da vare jo Nod og Trang hos Landmanden ønskelige. Eller hvo korde vel paastaae: at Fæstejord var en frugtbarere Grund for Landvær sensgenier end Selvejendom. Zeg mener, vi have allerede^ Erfa- ring for os om, at den sidste har frembragt langt flere, om end ej fuldt saa udmærkede som de teende nysnævnte Fæstere.. Der er i denne Konges Negjeringstid arbejdet saa kraftigen paa at forbedre Fæsternes Kaar, og sikkre deres Stilling, at der virkelig ikke fattes andet i dens mnelige Fuldkommenhed, end Hoveriets Afskaffelse, samt Landgildens og Indfæstningens billige, og fasistaaende Ansættelse. Den sidste opskrues paa nogle Steder saa host, at Fæsteren med denne Sum har halvt udbetalt sin Gaard og mere. Og den som hertil maae gjore Laan sætter sig selv ofte saa haardt i Knæerne, at han aldrig mere kommer paa Benene. Den sidste, og næsten under alle Hensyn forkastelige Zordbe- siddelse, er den paa sit Sted omtalte Leje. I lige Linie med den — stundom endog bagved — staaer Afbyggerhuse paa selve Hovmarkerne, der snarere fortjene Navn as Fattighuse, Trælle- eller Tugthuse. Til Lykke for Landet i Almindelighed, og ved- kommende Communer i Særdeleshed, ere der kun faa af de Herre- mand, der oprette saadanne. Der har i den senere Tid været Tale om, at ophæve Fæste, og i dets Sted indføre Forpagtning. Men dette er dog i Grun- den ikke andet end Leje. Vel kan ikke nægtes: at Forpagteren (paa visse Aar) havde en stærkere Spore til Dristighed og Paa- passenhed, eftersom hans usikkrere Standpunkt gjorde ham hine Dyder til mere trængende Nødvendighed. Men der kunde dog vorde for Mange, som enten manglede Kraft eller Villiefasthed, eller begge tillige, til at opfylde Contracten, og altsaa for Tiden maatte forlade Forpagtningen. Da kunde det blive en uopløselig Opgave for Communerne, at ernære flere saadanne huusvilde Fa- milier. Godsejerne kunde saadan Byrde ikke paalægges; og da