Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
51 egne. De Sidstes Stilling er daarlig for dem selv, og ffadelig for Almeenheden. Men hvad de forste Tre angaaer, da er der imellem dem ikke eud-a sag styr en Forssjel, som vel ved løse- ligt Overblik skulde synes. Zeg tager ikke i Betænkning, at opstille Arvefæste som det fortrinligste baade for Bonden selv, og for Staten i det Hele, )Tj.øiibt mindre fordelagtigt for den enkelte Hosbonde. Al vefæsteren har i ?llmindelrghed (som her ved Fussing) en Grundafgift (Landgilde) at erlægge, der ikke er nær saa hos som Renten af den Sum, hans Ejendom er værd. Naar tillige, som her, Zndfæstningen er for stedse bestemt og lav; saa har den Stev, trædende eller Doende ikke at frygte for, at hans Arving stal overbydcs ved Indfasning, og derved enten forknyttes, eller nodes til at forlade sin Fædrenevaaning. Men da nu Arvefæsteren ikke har Ejendomsret over Stedet, kan han ej heller udstykke dette; og der bliver altsaa bestandig een velho'lden Bonde herpaa, istcrdet for flere forknytte. Saaledes — nemlig god og sikker —> er netop Tilstanden for det anforte Gods, og det næsten uden Und- tagelse. — Dovenskab og Liderlighed kunne jo ingensteds bestaae. Det næste Standpunkt indtager Selvejeren, naar han er — hvad enhver Bonde mane være, for at bestaae — flittig, husholders?, og — vogter sig for den farlige Udstykning. Sid- der han ikke for haardt bunden ved sin Guard („fornaglet" som den jydffe Bonde kalder det) er han jo og istand til at fore- tage endnu storre og kraftigere Forbedringer end hiin. Dette er vel endnu temmelig sjeldent; men jevn Velstand findes og i de Selvejeregne, hvor man har vogtet sig for Udstykning s. Ex. i de sex østlige Sogrie af Ssnderlyng Herred, og i den frikjsbte Deel as Salling. Derimod har Smaaudstykniugen været en aabenbar Aarsag til Armod — og dennes mange elendige Dorn — hvorpaa en stor Deel af Lysgaard Herred ftembyder et advarende Exempel. Vi ville nu see iud til den tredie Klasse — Livs fæster ne__. Der ere dem som meue, at disses Stilling, med enkelte Undta- gelser, ikke er flettere end de fleste Selvejeres. Og anfører de da saadanue Exempler som Niels Remmer, Knudstrup, Zens Chri- stensen (i Aarhuus og Randers Amt) for at vise: hvorledes en ' . ■ , " 4*