Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
51
egne. De Sidstes Stilling er daarlig for dem selv, og ffadelig
for Almeenheden. Men hvad de forste Tre angaaer, da er der
imellem dem ikke eud-a sag styr en Forssjel, som vel ved løse-
ligt Overblik skulde synes.
Zeg tager ikke i Betænkning, at opstille Arvefæste som det
fortrinligste baade for Bonden selv, og for Staten i det Hele,
)Tj.øiibt mindre fordelagtigt for den enkelte Hosbonde.
Al vefæsteren har i ?llmindelrghed (som her ved Fussing) en
Grundafgift (Landgilde) at erlægge, der ikke er nær saa hos som
Renten af den Sum, hans Ejendom er værd. Naar tillige, som
her, Zndfæstningen er for stedse bestemt og lav; saa har den Stev,
trædende eller Doende ikke at frygte for, at hans Arving stal
overbydcs ved Indfasning, og derved enten forknyttes, eller nodes
til at forlade sin Fædrenevaaning. Men da nu Arvefæsteren ikke
har Ejendomsret over Stedet, kan han ej heller udstykke dette;
og der bliver altsaa bestandig een velho'lden Bonde herpaa, istcrdet
for flere forknytte. Saaledes — nemlig god og sikker —> er
netop Tilstanden for det anforte Gods, og det næsten uden Und-
tagelse. — Dovenskab og Liderlighed kunne jo ingensteds bestaae.
Det næste Standpunkt indtager Selvejeren, naar han er
— hvad enhver Bonde mane være, for at bestaae — flittig,
husholders?, og — vogter sig for den farlige Udstykning. Sid-
der han ikke for haardt bunden ved sin Guard („fornaglet"
som den jydffe Bonde kalder det) er han jo og istand til at fore-
tage endnu storre og kraftigere Forbedringer end hiin. Dette er
vel endnu temmelig sjeldent; men jevn Velstand findes og i de
Selvejeregne, hvor man har vogtet sig for Udstykning s. Ex. i
de sex østlige Sogrie af Ssnderlyng Herred, og i den frikjsbte
Deel as Salling. Derimod har Smaaudstykniugen været en
aabenbar Aarsag til Armod — og dennes mange elendige Dorn —
hvorpaa en stor Deel af Lysgaard Herred ftembyder et advarende
Exempel.
Vi ville nu see iud til den tredie Klasse — Livs fæster ne__.
Der ere dem som meue, at disses Stilling, med enkelte Undta-
gelser, ikke er flettere end de fleste Selvejeres. Og anfører de da
saadanue Exempler som Niels Remmer, Knudstrup, Zens Chri-
stensen (i Aarhuus og Randers Amt) for at vise: hvorledes en
' . ■ , " 4*