Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

57 stelighed ved at faae de nødvendige Arbejdere (anføres især ved Kartssseloptagningen: 3) Vanffeligheden ved at faae de faste Tjenestefolk til at øve een fra det Gamle saa aldeles afvigende Drivtsmaade: 4) Det lidet Fodrings- og følgelig .Gjodnings- product, som Erter og Vikker afgive: 5) Det ffarpere, uaflade- lige Tilsyn og den Kraftanstrangelse, som udfordres i langt hviere Grad til den omhandlede Drivt, end til nogen anden; og s om enten trætter Vexelbrugeren, eller bog lonner ham karrigere, end han havde ventet. ' Min Mening er: at Vexeldrivt i storre Landbrng (hvortil jeg ogsaa regner Bondergaarde) for nærværende Tid ikke vil kunne betale sig; men derimod paa Smaaejendomme (fra de mindste af indtil dem paa 10 a 12 Tdr. Lands Størrelse) som kunne orkes med et par Bser eller Stude, og udelt frem- »ned Bistand.* 2) Et der oprettet Almuebibliothek, der ogsaa fra Landhuns- - holdningsselfkabet har modtaget Bidrag, benyttes meget flittigt. 2) A. Det havde været interessant her at see opstillet nogle af de mærkeligste og forffjelligste Dyrkningsmaader paaHovedgaardene, f. Er. Spøtterup i Salling, og Ulstrup, saa og at lære noget nøjere at kjende den Fælledfkabs-Forpagtning, som skal finde Sted paa Hovedgaarden Fussing. Forfatteren fortæller os, at den dygtige Landmand, Provst Moller i Brenm i Salling, har, uden at binde sig til bestemt Wexelbrug, brugt iste Aar Havre, 2det Aar Wikker, gjodede, zdie Aar Rug, 4de Aar Erter, 5te Aar sexradet Byg, 6te Aar Kar- tester gjodede, ?de Aar toradet Byg, og Klever og Græs i 4 Aar; men denne Sædfolge er jo Wexelbrug,, eller med et bedre Ord, det er Frugtvexelen. Det synes som Forf. har det samme Begreb om Frugtvexe- len, som en heel Deel andre.Landmænd, at det nemlig horer til dette Agerbrugs Bæsen, aldeles at udelukke den saakaldte Hvile. Dette er vistnok en feil Anskuelse. I det mindste har Fremsæt- teren af disse Linier aldrig forstaaet Verelbruget saaledes, og i 'Almanakken for 1836 har Kammerraad Drewsen tydelig fremstil- let, at Hvile meget godt kan forbindes med Frugtverelen. Det er endogsaa nødvendigt, hvor man ikke har extraordinaire Res-