Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

58 Af Jorder udlagte til varigt Græsland findes i Amtet — som vel i hele Provindsen — ingen andre end de lavtlig- sourcer til Gjodning, i Begyndelsen eller ved Indførelsen af dette Agerbrug at tage Hvilen til Hjelp. At man har undladt dette, har mere ffadet denne gode Sag, end alskens Skriverier og Declamationer. De fra Amtets Landbrugere samlede og af Forf. fremstillede 5 Ankeposter mod „Vexeldrivten" ere ve vageste Grunde, jeg end- nu har hort fremsatte mod det(e System, og jeg vil ikke engang spilde Tiden med at gjendrive dem; dog er No. 4 saa moersom, at jeg ikke kan lade være at udhæve den: man tor nemlig ikke indlade sig paa Frngtvexelen for „det lidet Fodrings- og følgelig Gjodnrngs-Product, som Erter og Bikker afgive." Dersom den Mand, der har fremsat denne Indvending, virkelig selv har dyr- ket disse Frugter, da maa han have behandlet dem flet, baade ved deres Nedlæggelse og deres Host. Paa Forfatterens egen Mening om Frugtvexelen lægger jeg mere Vægt, og derfor vil jeg tillade mig at sige et Par Ord derom. Hans Mening er: at Wereldrivt for nærværende Tid ikke vil betale sig for Bondergaarde og større Landbrug, men vel for mindre Landbrug. Heri kan jeg ikke være enig med den ærede Forfatter. Jeg vil ikke her opstille -Beregninger for netto Ind- tergten af den gamle og den nye Dyrkningsmaade; men jeg vil kun fremsætte nogle faa Sætninger til Belysning: Kan det be- tale sig at kjore Gjvdningen paa Marken, saa kan det ogsaa be- tale sig at producere den storft mulige Gjodningsmasse, uden an- den Opoffrelse end noget mere Arbeide; Bonden, som efter en fornuftig Plan indforer Frugtvcxelen, kan have sin Rugmark som sædvanlig, sin Bygmark som sædvanlig, sin Havremark som sædvanlig, sin Græsmark som sædvanlig, det vil sige, Arealet af hver Mark bliver maaskee ikke saa stort, men Prodnctet bliver idetmindste det samme; men foruden disse sædvanlige Producter, har han sine Erter, sine Vikker, sine Kartofler eller Heftebonner og deslige, som fodres op og snart skaffer ham den dobbelte Gjod- ningsmasse, og denne vil aarlig formere fig, og Agerdyrkeren vil ' kunne forege sine Afgrøder, som ere Gjenstand for Salg, og Koerne ville komme velfodrede paa Græs og give et meget storre Product af Smør, og alt dette — „vil betale sig" mener jeg. Den dygtige Agerdyrker Asmussen i Fleming ved Horsens har viist Rigtigheden af alt dette, og han bragte det saa vidt, at