Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

59 gende og fugtige o: Enge og Rjær. — De første' hvor Hor leen kan gaae, ere paa sit Sted beskrevne i saavelsom de sidste, han havde mere Gjodning, end han turde byde sine Jorder, men denne Forlegenhed er der ingen Fare ved. En udmærket dygtig Bonde i Fyen sagde nylig til mig, da jeg besaae hans ypperlige, paa en energisk Maade drevne Kobbel- brug, „jeg avler nok og tjener Penge nok, men jeg kan alligevel „see at jeg er paa en gal Bei; thi mine Marker ere bestandig „ved Optagningen fra Græsleie fattigere end ved Begyndelsen af ' „foregaaende Rotation; jeg mener derfor, at jeg ikke samler „Gjodning nok, fordi jeg ikke fodrer godt nsk; Halm har jeg til „Overflodighed, men den kan ikke gjore det, det kan jeg nok see." Og Manden havde Ret. B. De foregivne og naturlige Grunde, som Forfatteren anfører for den Omstændighed, at Bexelbrugct ikke gaaer etter kan gaae frem, ere svage, fordomsfulde og lette at gjendrive. Bi ville folge Forfatterens Orden, i al Korthed. Han anfører forsk mod Sagen 1) Climaets Ustadighed. Man pleier ellers at nævne dette som en Fordeel for Agerbruget i Almindelighed og Verelbruget i Særdeleshed. At skyde Skylden paa Climaet for Bexelbru- gets langsomme, — her umulige —- Fremgang, er det sam- me som at sige, at det forbyder Dyrkningen af Rug, Bikker, Havre, Klever rc. 2) Banffeligheden ved at faae Kartoflerne optagne af Mangel paa Hænder. Dette er sikkert kun en Skingrund. Man kjcnder mange Steder i Jylland ikke denne Banskelighed. Det er tænkeligt, at i en Egn, hvor Kartoflerne alt for pludse- ligt begynde at dyrkes i det Store, i Begyndelsen denne -Vanskelighed kan spores, men dette vil snart jevne sig. Det er en almindelig Erfaring, at Kartoflerne optage sig selv, eller dog lidt efter lidt fremkalde dette Forhold. Desuden kan Bexelbrng finde Sted uden Kartofler, om galt skulde være. 3) Vansseligheden ved at faae Tjenestefolkene til at bruge en ny Drivt. Denne Vanskelighed gjendriver Forfatteren selv flere Steder naar Talen er om andre Ting, som han ynder mere, — f. Er. Staldfodringen. Naar man er en Sag