Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

der afgrasses ved los Drivt. At udlægge be højere og fastere Jorder til varigt Græslands vilde i Lyngegnene være umuligt. ugunstig, hvormange Vanskeligheder kan man da ikke gjore?! Tjenestefolkene skulle udfore Hunsbondens Billie; derfor faae de Kost og Lun, og ikke for at gjore deres egen. Det er et gammelt Ord: som Herren, følge hans Svende. 4) Her maa man udraabe: proli iiiscitiain Homiiium i JDct er bekjendt, at Ertefoder, naar det høstes heldigt, o- uden for »liegen Regn, har den samme Værdi som Engho omtrent — samme Værdi som Erterne, og at det altsaa overgaaer, som Fodring, alt andet Straae. Naar de jydffe Koer komme paa de sjellandfke Stalde, er der Jntet, de gjore mere af, end Ertefoder. Hvad Qvantiteten angaaer, da er det ligele- des beviist, at, under ligs Vilkaar, Erterne af alle Baar- sædsplanter give det allermeste Straae. 5) Et skarpt Tilsyn — er det formeget fordret af en Bonde, som ei har andet at bestille? Dyrkes ei derved tillige hans Forstands Ager'? Desuden er et „ffarpt" Tilsyn/om man vil urgere Udtrykket, kun nødvendigt i Begyndelsen. Saaledes dommer Enhver, — det synes at Man har Ret til denne Slutning — der enten ikke kjender eller ikke har prøvet Bexcl- bruget — men kun har hort Et og Andet derimod, som jo ei kan være anderledes i. en Provinds, hvor Agerbrugets Morgen, naar Talen er almindelig, forst begynder at dæmre, og hvor Qvcrgavlen hidtil har været Kjephesten, og gjerne ran vedblive saaledes, fordi man bruger Ploven lidt Mere. Naar man ei kan fremføre vægtigere Grunde mod en Sag, ffulde man viseligen have afholdt sig derfra. Vistnok gives saa- danne i Iylland. — Mangel paa Markfred — den næsten totale Mangel paa Hegn — Agerbrugets extensive Standpunkt — Be- boernes Fordommme, Uvillie mod det, som vil forstyrre gammel Skik og Brug — og deres store Forkjærlighed for Qvægct rc. Jmidlertid ere disse Banskeligheder ikke større end at de kunne overvindes; de ere ikke ligestore allevegne; og det vil derfor ved Erempler og ved Pressen være paa Tiden at virke imod dem. Det er uheldigt for Selffabet, at en Mand, for hvem Provind- se" n(rrec saa megen Agtelse og Kjærlighed, Følelser, som ogsaa findes uden for samme, og som jeg vedkjender mig, gjennem Pressen virker mod Selskabets Bestræbelser — og ikke engang — pocticc -