Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
62 hvilke regnes Tjenestefolkenes Uvillighed til det forøgede Arbejde nied Foderets Afhugninq og Hjemforelse, Kreaturernes Strigling, Staldenes Reengjorelse tn. m. 3) at Heste ville vare udsatte for Kuller (den stille) og for stive eller og skjæve Been: 4) tilstdst og partielle Indvending, at Malkekoer ikke give saa megen, og langt frø ikke saa feed Melk inde som ude. ~ Naär man undtager denne sidste Paaftand, som er grundet i Erfaring, ville de andre Hindringer og Indvendinger — om- endog tildeels med Vanffelighed, alligevel lade sig hæve-): med tort Foder kunde man jo forsyne sig, om endog paa den negative Äcaade at afkorte paa fin Vinterbesertning. Gjodmugen man nn; vendte til Grønfoder, var jo kun et Forffud der snart tilbagebe- taltes med Aagerrenter; ja hvorfor ikke saae Vintersæd umiddelr bart samme Aar? da var Gjodskningen er engang at betragtesom Fors7ud: vare Husene ikke bekvemt nok indrettede, fik man jo vel dette iværksat, naar Lysten blot var der: for at bode paa Elimaets Strenghed og Uefterrettelighed, maatte man bie og være forsynet med saavel tort Foder som ISærtøfler, der ere inslar omnium. Acisligheden for Heste angaaer, da troer jeg ikke — naar stalden er lys og al anden Pleie tilbørlig, at Sovekuller er at befrygte; og for stive eller skjceve Veen er tre fire Ugers Ude- °) Mod Sommerstaldfodringen er Forfatteren gunstigere stemt, men hvorfor? Fordi den nærmest angaaer det for Iylland saa vigtige Qvæghold; fordi der : den Maade,,hvorpaa Iyderne om Som- meren røgte deres Qvæg, ere mange Tilnærmelsespunkter til Staldfodringen. Jkke blot indtage de Qvægeb i den hede Tid, men og i den kolde o- om Natten, paa Stalden — Overgangen til at stroe, og fodre med Grønt ligger nær — for den Tænk- somme, eller den, som komnter i Berorelse med rigtigere Me- ninger. Naar Forf. siger, at Staldfodring ikke giver saa megen Melk rc. ftal dette vel gjelde om heel Sommerstaldfodring, som kun faae Steder vil komme i Gang, for den Sæd, som nu ud- strses, i Tidernes Løb bærer sine fuldmodne Frugter — men han overfeer den Omstændighed, selv om han mener halv Sommer- staldfodring, og selv om da Suppositionen var rigtig, at Som- merstaldfodringen tillader at holde mere end det dobbelte Antal Hoveder.