Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
hvilke regnes Tjenestefolkenes Uvillighed til det forøgede Arbejde
nied Foderets Afhugninq og Hjemforelse, Kreaturernes Strigling,
Staldenes Reengjorelse tn. m. 3) at Heste ville vare udsatte for
Kuller (den stille) og for stive eller og skjæve Been: 4) tilstdst og
partielle Indvending, at Malkekoer ikke give saa megen, og
langt frø ikke saa feed Melk inde som ude.
~ Naär man undtager denne sidste Paaftand, som er grundet
i Erfaring, ville de andre Hindringer og Indvendinger — om-
endog tildeels med Vanffelighed, alligevel lade sig hæve-): med
tort Foder kunde man jo forsyne sig, om endog paa den negative
Äcaade at afkorte paa fin Vinterbesertning. Gjodmugen man nn;
vendte til Grønfoder, var jo kun et Forffud der snart tilbagebe-
taltes med Aagerrenter; ja hvorfor ikke saae Vintersæd umiddelr
bart samme Aar? da var Gjodskningen er engang at betragtesom
Fors7ud: vare Husene ikke bekvemt nok indrettede, fik man jo vel
dette iværksat, naar Lysten blot var der: for at bode paa Elimaets
Strenghed og Uefterrettelighed, maatte man bie og være forsynet
med saavel tort Foder som ISærtøfler, der ere inslar omnium.
Acisligheden for Heste angaaer, da troer jeg ikke — naar
stalden er lys og al anden Pleie tilbørlig, at Sovekuller er
at befrygte; og for stive eller skjceve Veen er tre fire Ugers Ude-
°) Mod Sommerstaldfodringen er Forfatteren gunstigere stemt, men
hvorfor? Fordi den nærmest angaaer det for Iylland saa vigtige
Qvæghold; fordi der : den Maade,,hvorpaa Iyderne om Som-
meren røgte deres Qvæg, ere mange Tilnærmelsespunkter til
Staldfodringen. Jkke blot indtage de Qvægeb i den hede Tid,
men og i den kolde o- om Natten, paa Stalden — Overgangen
til at stroe, og fodre med Grønt ligger nær — for den Tænk-
somme, eller den, som komnter i Berorelse med rigtigere Me-
ninger.
Naar Forf. siger, at Staldfodring ikke giver saa megen
Melk rc. ftal dette vel gjelde om heel Sommerstaldfodring, som
kun faae Steder vil komme i Gang, for den Sæd, som nu ud-
strses, i Tidernes Løb bærer sine fuldmodne Frugter — men han
overfeer den Omstændighed, selv om han mener halv Sommer-
staldfodring, og selv om da Suppositionen var rigtig, at Som-
merstaldfodringen tillader at holde mere end det dobbelte Antal
Hoveder.