Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
63 liggen om Natten paa fast Græsbund en sikker Kuur. Den stsrste Vanskelighed stikker i Tjenestefolkene; men hvo der alvorligen vil sætte sin Plan igjennem, den kan ogsaa — Epempler bevise det. Heel Staldfodring har her i Amtet endnu ikke fundet^ Sted; men ved partiel have udmærket sig: Provst Moller i Breum (i Salling), Capt. Lichtenberg paa Bidstrup, Degnen Skovborg i Levring og Knud Smed i Elsborg (begge i Lysgaard Herred), Sognefogden Rasmus Christensen i Granslev, og nu afdode Zustitsraad Wiinholdt paa Kragelund (begge i Houlberg Herred). Degnen Skovborg har paa 14 Skpr. Hartkorn staldfodret 3 a 4 Heste og 8 Malkekoer den meste Tid af Sorm meren med Bikker og Kleoer. Knud Smed har holdt — ligesaa det meste af Sommeren — 2 Hefte og 4 -» 6 Koer inde paa Stald, meest ved Klever, som han ved Mergling paa opbrudt Hedejord har frembragt af en ellers utaknemmelig Bund. At holde et par Heste inde en lang Tid af Sommeren er ikke ualmindeligt i Amtet. -Nogle benytte hertil Haver, og smaa til den Ende indhegnede Aflnkker besaaede med Vikker og Blam dingskorn, saalcrnge det vil flane til. Færre betænke Malkeko- erne med nogle Givter inde midt paa Dagen; kun Visninger og Mangel ude driver flere Bonder dertil. Endnu Færre sorge ved Staldfodring for Kvergtillcrgget: saasnart Kalven har nydt den sode Melk en fjorten Dagestid, den skummede forholdsmæs- sig længere, og — om Græsningen endnu ej er kommen frem — Hse, maae den selv ud at fægte for sin Fode. Dette er den almindelige Opdrætsmaade; om hvilken Materie paa sit Sted mere. Z de større Landbrug er heel Staldfodring vist nok faave besværlig baadc at indføre og at udføre med al den Nøjagtig; hed, Paapassenhed og Orden, der kræves om den skal svare Reg- ning. Men hos Smaamcrnd ø: ved Boel og Huse falder næ; sten alle hine Vanskeligheder bort. Paa saadanne mindre Zordr ejendomme, endog i de skarpere Egne, kurtde og borde den am vendes: Kartofler, Spergel, *) Rug- og 'Flojelsgræs vilde gjore det •) Andre mene, at Spergel ikke bør afhugges og hjemføres til Fo- dring paa Stald, fordi der i denne korte men dreie Plante er meest Forflag naar Dyrets Tand benytter den paa Stedet. Selsr. Anm.