Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
63
liggen om Natten paa fast Græsbund en sikker Kuur. Den stsrste
Vanskelighed stikker i Tjenestefolkene; men hvo der alvorligen vil
sætte sin Plan igjennem, den kan ogsaa — Epempler bevise det.
Heel Staldfodring har her i Amtet endnu ikke fundet^
Sted; men ved partiel have udmærket sig: Provst Moller i
Breum (i Salling), Capt. Lichtenberg paa Bidstrup, Degnen
Skovborg i Levring og Knud Smed i Elsborg (begge i Lysgaard
Herred), Sognefogden Rasmus Christensen i Granslev, og nu
afdode Zustitsraad Wiinholdt paa Kragelund (begge i Houlberg
Herred). Degnen Skovborg har paa 14 Skpr. Hartkorn
staldfodret 3 a 4 Heste og 8 Malkekoer den meste Tid af Sorm
meren med Bikker og Kleoer. Knud Smed har holdt — ligesaa
det meste af Sommeren — 2 Hefte og 4 -» 6 Koer inde paa Stald,
meest ved Klever, som han ved Mergling paa opbrudt Hedejord
har frembragt af en ellers utaknemmelig Bund.
At holde et par Heste inde en lang Tid af Sommeren er
ikke ualmindeligt i Amtet. -Nogle benytte hertil Haver, og smaa
til den Ende indhegnede Aflnkker besaaede med Vikker og Blam
dingskorn, saalcrnge det vil flane til. Færre betænke Malkeko-
erne med nogle Givter inde midt paa Dagen; kun Visninger
og Mangel ude driver flere Bonder dertil. Endnu Færre sorge
ved Staldfodring for Kvergtillcrgget: saasnart Kalven har nydt
den sode Melk en fjorten Dagestid, den skummede forholdsmæs-
sig længere, og — om Græsningen endnu ej er kommen frem —
Hse, maae den selv ud at fægte for sin Fode. Dette er den
almindelige Opdrætsmaade; om hvilken Materie paa sit Sted mere.
Z de større Landbrug er heel Staldfodring vist nok faave
besværlig baadc at indføre og at udføre med al den Nøjagtig;
hed, Paapassenhed og Orden, der kræves om den skal svare Reg-
ning. Men hos Smaamcrnd ø: ved Boel og Huse falder næ;
sten alle hine Vanskeligheder bort. Paa saadanne mindre Zordr
ejendomme, endog i de skarpere Egne, kurtde og borde den am
vendes: Kartofler, Spergel, *) Rug- og 'Flojelsgræs vilde gjore det
•) Andre mene, at Spergel ikke bør afhugges og hjemføres til Fo-
dring paa Stald, fordi der i denne korte men dreie Plante er
meest Forflag naar Dyrets Tand benytter den paa Stedet.
Selsr. Anm.