Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

64 muligt Paa Alheden — til et Exempel — holdes Kreaturerne inde^ stundom til langt hen i Zuni Manned — i terre Somre længere ved Hjelp af Kartofler og alt det Ukrnd og Græs som i Kaalhaver, paq Diger og i Marker kan skrabes sammen. Hvad vilde der ikke kunne udrettes, hvis de andre ovenbenævnte Surrogater for Klever og Vikker tillige anvendtes. VII. ’ . Om kunstige Gjodningsmidler. *) Balk. Man maae være glad ved, at dette instigerende Mid- del, der udfordrer næsten et særskilt Stndinm, for ej at vorde fordærveligt for Brugeren, saare lidet anvendes her i Amtet. Dette kunde især være at befrygte i Kalkens Hjem (Dagbjerg og Msnsted), men her bruges saagodt som intet. Maaffee har i nn umindelige Tider en fordærvelig Brug afffrakket een Generation; og Skrækken gaact i Arv til de folgende. Muligen vilde den dog med Fordeel kunne aitbringes paa de store tilhørende Enge. Enkelte Smaaforsog ere anstillede af fjernere Beboere: saa- ledes er til Friisholdt i Houlbergherred, og Grauballegaard i Hids- herred prsvet Kalkning fmel med brændt som ubrændt; men den lange Transport gjorde Materialet for kostbart, og Vegetar bilprodnctet stod ikke hertil i fyldestgjorende Forhold. Mergel derimod — hvis oplivende Bcstanddeel jo og er Kalk — er, som mindre farlig og mindre bekostelig (naar den er ' nær og ej for dybt nede) nu bleven saa almindeligt et Gjodnings- middel, at det ikke længere vækker Forundring, at see hele store Indtægter dermed bedækkede. Vel har, efter troværdig Tradition, Mergelen i gamle Dage været misbrugt;**) men nu er dette et ') At Selskabet' ikke deler Forfatterens Anskuelset om kunstige Gjod- ningsmidler, er vel overflødigt at bemærke. **) Hejst rimelige« har det paa visse Strog været Ralknmn, saasom i Norrehaldherred, der tilligemed det meste af de øvrige tre Her- reder mellem Randers- og Manager-Fjorde hviler paa Kalkminer; men hvor Mergelen ikke er nær saa hyppig som i andre kalklose